Broccolisalat anno 2014

Denne broccolisalat er en moderniseret og LCHF venlig udgave af den gode, gamle traver, som jeg kendt i næsten 20 år.  Jeg har fjernet nogle af kulhydraterne fra originaludgaven ved at erstatte de sukkerholdige rosiner med granatæblekerner og tilført salaten et asiatisk twist samt lidt ekstra fedt ved hjælp af peberrod og peanuts.

Salaten vil passe rigtig godt til kylling eller fisk – men kan spises til det meste. Det er en smuk salat, der sagtens kan gemmes i nogel dage i køleskabet. Det er og bliver hele familiens yndlingssalat – også mandens (som ellers ikke er den store salatspiser).IMG_4258

Broccolisalat anno 2014

Ingredienser

  • 2 hele broccoli i meget små buketter (og helt uden stilk)
  • 2 store håndfulde hakket frisk grønkål (kan udelades)
  • 1½ dl Hellmanns mayonnaise eller anden ægte mayonnaise
  • 3 sp Sukrin
  • 3 sp æblecidereddike
  • 1-2 sp groft revet peberrod
  • 1½ dl saltede peanuts
  • 2 dl friske granatæblekerner
  • 1 hakket rødløg
  • 300 g bacon i tern

Fremgangsmåde

  1. Dressingen røres sammen. Jeg bruger ægte mayonnaise, fordi den giver salaten et smukt og blankt udseende (modsat creme fraiche eller lignende, der giver en lidt kedelig mat hvid salat). Desuden er mayonnaise LCHF venlig (husk at vælge en mayonnaise, som er lavet på rapsolie). Det er vigtigt at smage dressingen til med sukker og peberrod, så den bliver lige tilpas sød/ sur og stærk.
  2. Bacon tern steges og lægges på køkkenrulle til afdrypning.
  3. Broccolien skylles og brækkes i meget små buketter.
  4. De øvrige ingredienser blandes i og salaten trækker i 4-8 timer. Kan sagtens laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet indtil servering.

 

2 thoughts on “Broccolisalat anno 2014

  1. Heidi siger:

    Rigtig fin og brugbar blog du har, har lige fundet dig igår! Desværre har Hellman ændret på sin opskrift så den nu indeholder sojaolie istedet for rapsolie. Jeg ved ikke hvor skidt det er med sojaolie, men lyder ikke helt sundt. Derimod indeholder Graastens mayonnaise rapsolie, så den overvejer jeg at bruge fremover. har endnu tilgode at forsøge og lave den selv. Skønne opskrifter du bringer!
    heidi

    Like

    • Kathe siger:

      Hejsa
      1000 tak for info. Soja olie er ikke særlig sundt, så det skal man da være obs på. Jeg tror da, at jeg skal gå over til Graasten (jeg køber iøvrigt altid deres rejesalater mm pga deres indhold af rapsolie).
      Mvh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s