Rødkålsalat med æble, peberrod og syltede nødder

Lige nu bugner butikkerne med billige og store rødkål. Og jeg er altså vild med denne smukke sag – men helst i en rå udgave. Så I må tilgive mig, at der kommer endnu en  opskrift på rødkålsalat. Denne gang er salaten tilført lidt spicy revet peberrod, hvilket går utrolig godt sammen med æbler, de søde nødder og den lidt syrlige dressing. Mums, den var god. Vi spiste den sammen med en god julemedister fra slagteren – men den kan jo gå til hvad som helst – endda til juleanden 🙂

Rødkålsalat med æble, peberrod og syltede nødder Rødkålsalat med æble, peberrod og syltede nødder

Ingredienser til ca 4 personer

  • ½ rødkål
  • 3 æbler (jeg brugte Elstar)
  • ca 1 dl blandede, syltede nødder (hasselnødder, mandler og valnødder syltet i en agave sirup tilsat vanilie og lidt Cointreau)
  • 2 ts fintreven peberrod
  • 1 sp ristede græskarkerner til pynt

Dressing:

  • 2 store sp ribsgele
  • ½ dl hindbæreddike (eller æblecidereddike)
  • ½ dl god olivenolie
  • salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Rødkål snittes MEGET fint med en skarp kniv eller på et mandolinjern (det bruger jeg altid). Ribsgele varmes op sammen med eddiken og hældes over rødkålen. Æblerne skrælles og skæres i små tern. Peberrod og de meget grofthakkede nødder vendes i sammen med olivenolien. Smages til med salt og peber og pyntes med græskarkerner. Må meget gerne trække ½ dags tid, men kan godt spises efter ca 1 time.

Den smukke salatskål er sponsoreret og kommer fra Holmegaards serie Nordlys

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s