Grillet flanksteak

En dag, hvor jeg sad og hyggede mig med at læse alle de skønne madblogs, som jeg kender, kom jeg ind til Max fra Kvalimad.dk. Her  stødte jeg på en sjov køkken gadget – nemlig en mekanisk kødmørner, som virkelig så effektiv ud. Jeg købte straks et eksemplar hos Amazon.de (hvor jeg også købte min vidunderlige spiralizer) til ca 150 kr. Den er alle pengene værd.

Der er jo en masse kødudskæringer, som det er næsten umuligt at få møre. Desværre er det også ofte de udskæringer som smager af mest og som koster mindst. For eksempel en flanksteak.. Jeg bruger nu kødmørneren til at mørne det lidt “tvivlsomme” kød med. Du kan besøge Max, hvis du vil vide mere om, hvordan denne tingest virker. Men smart – det er det altså.

Kødmørner og flanksteak

Jeg valgte som nævnt at prøve kødmørneren på en økologisk flanksteak, som jeg havde fået fra mindeslund.dk – en netbutik med økologiske kødvarer. Ikke at jeg forventede en sej flanksteak fra Mindeslund. Men flanksteaken er typisk ikke særlig mør – så den fik en tur med kødmørneren. Ret vildt. Det blev den lækreste, møreste flanksteak, jeg nogensinde har smagt. Nærmest som et stykke oksemørbrad. Det var lidt vildt.

Fremgangsmåde:

  • Flanksteaken smager af mest, hvis den marineres – men man kan godt nøjes med salt og peber. Vi brugte en marinade bestående af  2 pressede fed hvidløg, hakket estragon, salt, peber og lidt citronsaft, der blandes sammen med olien. Det hele hældes i en plastikpose sammen med kødet og placeres i køleskabet i nogle timer.
  • Flanksteaken “stemples” med kødmørneren. Pas på fingrene.
  • Flanksteaken  grilles på en godt varm grill med direkte varme. Afhængig af tykkelsen skal den ha’ ca. 7 min på hver side. Lad den derefter hvile i 10 min. indpakket i staniol og viskestykke. Kan naturligvis også tilberedes på panden.
  • Flanksteaken skal skæres i tynde skiver og naturligvis på tværs af kødtrævlerne.

IMG_7315

2 thoughts on “Grillet flanksteak

  1. Susann Romy siger:

    Det lyder spændende. Det er utroligt, hvor mange køkkenting man kan samle på. Men det virker som om denne her var pengene værd, jeg er i hvert fald sulten efter flan steak nu 😉

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s