Lemon curd

Lemon Curd er en syrlig citron creme som kan bruges til at smøre på brødet, men også som tilbehør og til (eller i) kager. Det er en engelsk klassiker, som jeg smagte første gang , da min mor Kathe Rav havde det med hjem fra London. Konsistensen kan bedst beskrives som tyk og cremet.

Sukkerfri Lemon Curd

Jeg går lidt og drømmer om lemon curd på scones og lemon curd cup cakes. Der skal også en dag laves en orange curd! Jeg tilsatte lidt agar agar, fordi jeg gerne vil have det ekstra tykt, men det kan sagtens undlades :). En ting er sikkert, hvis du elsker citron, så skal denne opskrift helt sikker prøves af!

Ingredienser

  • Saft og skal fra 3 økologiske citroner
  • 3 æg
  • ½ tsk Agar Agar (kan købes i Helsekost – kan undlades)
  • 100 g Sukrin Gold
  • 5 tsk flydende sødemiddel (mere / mindre efter smag)
  • 75 g smør

Sukrin, agar agar og flydende sødemiddel kan erstattes med 200 g sukker.

Fremgangsmåde

Agar Agar blandes op med 1-2 spsk. koldt vand. Alle ingredienserne inkl. agar agar blandes til en grød. Massen skal opvarmes ved svag varme, imens der røres grundigt – helst hele tiden. Det er først omkring de 60 grader massen begynder at tykne. Når massen, når de 75 grader hældes den over på en skoldet glas. Du kan bruge et sukker-termometer til at måle dette. Jeg valgte at si massen, for ikke at få skallen med. Når massen bliver kold tykner den. Det er dels pga. smørret og dels pga agar agaren. Lemon Curden kan holde 1-2 ugers tid, hvis du ikke når at få spist den inden 😉

2 thoughts on “Lemon curd

  1. Lis Klein siger:

    Det smager himmelsk på hjemmebagte scones! Jeg vil prøve din opskrift. Har en anden jeg ellers plejer at lave det efter efter denne opskrift

    saften fra 4 økologiske citroner + revet skal fra 2 af citronerne
    3 æg
    170 gram sukker
    70 gram smør i tynde skiver

    Like

    • Kathe siger:

      Din opskrift lyder også super lækker. Måske skulle vi prøve den en dag (med Sukrin istedet for sukker) og lave en lille sammenligning 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s