Du tænker måske, at der har været rigtig meget blomkål og broccoli på denne blog. Det er helt korrekt – og jeg vil heller ikke påstå, at der er så meget nyt i dagens opskrift. Måske lige bortset fra, at du her får de dejlig kål skåret i tynde flager og bagt i ovnen.
Alligevel tør jeg godt komme med min anbefaling. Jeg var glad for at få blomkål, som ikke var revet til ris eller pisket til mos. Citronen tilfører en dejlig smag – og så er blomkål og broccoli jo altid et hit, er det ikke?
PS Jeg har valgt at blande blomkål og broccoli, men du kan sagtens nøjes med at bruge den ene eller den anden slags.
Ingredienser til ca 6 personer
- 1 blomkål
- 1 broccoli
- 4 sp olivenolie
- saft fra ½ citron
- 2 ts groft salt
Fremgangsmåde
- Skyl blomkål og broccoli og skær dem i MEGET tynde flager. Du kan bruge kniv, mandolinjern eller som jeg – snitteskiven til din foodprocessor∗.
- Kom det hele i en bradepande sammen med citronsaft, olivenolie og salt.
- Bland det med dine hænder
- Bages ved 200 ° varmluft i ca ½ time. De må godt lige tage lidt farve. Vend flagerne et par gange undervejs.
Bliver blomkålen som kogt? Jeg bryder mig nemlig ikke om kogt blomkål, men elsker den rå.
LikeLike
Hej Rikke
Hvis du følger mine stegetider, så bliver den som kogt blomkål. Hvis du gerne vil have dem sprød, skal du bare skrue op for ovntemperaturen til f.eks. 225 gr og så give det ca 15 min. Du kan evt fordele mængden på 2 bageplader – så bliver det mere stegt end kogt (der var nemlig lidt rigeligt til 1 bageplade).
Mvh Kathe
LikeLike