Grønkålssalat med mormordressing

Denne salat er en fryd for øjet og for ganen. Med sin friskhed fra citron og æble samt dens smukke, grønne farve passer den super godt som makker til en rødkålsalat til flæskesteg, and og medister. En rigtig julesalat – som naturligvis også kan spises, selvom det ikke er jul. Idag spiste vi den som tilbehør til nogle skiver røget helleflynder. Det var heller ikke tosset.

PS Til dig, som ikke kender begrebet “mormordressing”, så er den sød/syrlige dressing en ret gammel sag. Jeg husker den fra min barndom i 60´erne, hvor vi altid fik den ovenpå grøn hovedsalat. Intet andet – det var datidens salat.

Grønkålsalat med mormordressing-2

Grønkålssalat med mormordressing

Ingredienser:

  • 50 g valnødder
  • 400 g grønkål incl stok
  • eller 200 g skyllet og hakket frisk grønkål (fås klargjort i de fleste store supermarkeder)
  • æble, gerne danske med syrlig smag (jeg brugte Cox Orange)
  • kernerne fra ½ granatæble
  • ½ rødløg
  • Salt, groftkværnet peber

Mormordressing:

  • 1½ dl piskefløde
  • saft og skal fra 1 økologisk citron
  • ca 4 tsk Sukrin Gold (eller andet sødemiddel)

Fremgangsmåde:

  • Bland fløde og citron sammen og lad det stå og syrne i ½-1 time (det får en cremet konsistens)
  • Smag dressingen til med Sukrin, så den bliver tilpas sød/ syrlig
  • Snit den skyllede grønkål fint og vend den med salt og peber
  • Skær æblerne ud i små tern
  • Overhæld valnødderne med kogende vand (det fjerner skallens bitterhed) og lad dem afdryppe i en sigte
  • Hak rødløg fint og valnødder mere groft
  • Vend det hele sammen med dressingen og lad salaten stå og trække i ½ times tid.

4 thoughts on “Grønkålssalat med mormordressing

  1. Lis siger:

    Hej Kathe længe siden
    Denne salat vil jeg lave til vores julefrokost den 26.dec. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

    Jeg kæmper stadigvæk med for mange kilo, men i 2019 skal og vil jeg i mål igen efter “genbrugskilo”.
    kærligste julehilsner
    Lis

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Lis
      Tak for din hilsen og glædelig jul og godt nytår også til dig.
      Jeg har også en del genbrugskilo, som jeg gerne skal af med igen. Jeg har planer om at prøve Sensekonceptet af i det nye år.
      Kh Kathe

      Like

Skriv en kommentar