Laks, æg og kapers klæder hinanden rigtig godt. Og så er det ægte LCHF mad. Denne salat, som er en rigtig veninde-salat, er en af mine yndlingssalater. Den egner sig fortrinligt som frokostsalat, da den mætter godt pga æggene og den fede laks. Wasabidressingen giver den et dejligt twist og koriander og peanuts giver salaten et asiatisk præg. Du kan sagtens udskifte wasabi med revet peberrod eller laksen med kylling – kun fantasien sætter grænser. Hjertelig velbekomme 🙂
Ingredienser til 2-3 personer:
- 250 g røget laks i tynde skiver
- 4 æg
- 3 sp kapers
- 8 cherrytomater
- 1 håndfuld spinatblade
- 1 håndfuld rucola
- ½ rødløg
- ½ æble
- ½ dl peanuts
- frisk koriander og ærteskud til pynt
Dressing:
- citronsaft fra ½ citron
- 2 sp olivenolie
- 2 sp wasabi
- 2 ts Sukrin gold
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Æggene koges som hårdkogte æg (ca 8 min), afkøles, pilles og hakkes groft. Salatblade skylles og placeres i bunden af et stort fad. Tomater skæres i kvarte, lød i tynes skiver og æblet i tern. Disse fordeles sammen med laksen i det grønne. Dressingen røres sammen og smages til, så den har den passende balance mellem surt og sødt. Hældes over salaten, der toppes med peanuts og frisk koriander. Serveres straks, da salatbladene hurtigt bliver for våde af dressingen (alternativt kan du lave salaten og hælde dressingen over umiddelbart inden servering)
Den store salatbowle er sponsoreret af Anne Black og er fra serien Kyst.
Hej hej 🙂
Har lige lavet denne lækre sunde salat til frokost.. MUMS altså. Hvor er den bare god!! Dog havde jeg for meget wasabi i, men det husker jeg ikke at have til imorgen. Hvilke slags wasabi bruger I og med med sukker i den??
LikeLike
Hej Isabella
Dejligt at du synes om salaten. Jeg bruger ikke nogen bestemt wasabi og har faktisk ikke spekuleret på sukkerindholdet. Man bruger jo kun ganske lidt, så mon ikke det går?
Kh Kathe
LikeLike
Kære du!
1000 tak for din svar! Nej su har ret, har kigget på det og der slet ikke noget der betyder noget, så ingen grund til at tænke på det :))) men dejligt med SÅ velsmagende sund dressing. Det gør det altså bare lidt sjovere at spise sundt!
Desuden lavede jeg jeres pull chiken i forgårs! Den var virkelig også godt! Jeres hjemmeside besøger jeg dagligt fra nu af!
Skal have gæster tirsdag der bliver det rabarber crumble til dessert 😀
LikeLike
Åh, tak for dine søde ord. Vi bliver så glade, når andre også kan lide vores mad.
Kh Kathe
LikeLike