Lige nu bugner butikkerne med store bundter frisk grønkål, som fås til næsten ingen penge. Opskriften på disse overraskende (vil mange nok sige) lækre grønkålchips bragte vi for ca 1 år siden. Idag får de en repost – nu med næringberegning.
Er det nu særlig LCHF agtigt med næringsberegninger, vil du måske tænke? Måske ikke, men det fungerer for mig og jeg har brug det for lige nu.Jeg bliver altid vældig overasket, når jeg ser, hvor mange kalorier der er i maden. Jeg har længe tænkt, at når blot jeg spiste LCHF, så skulle et vægttab nok komme af sig selv.
Men det kommer ikke af sig selv for en madøre som mig – så der skal tælles kalorier på gammeldags vis – men stadig spises LCHF, naturligvis.
Næringsindhold i 10 g færdige chips , hvilket svarer til en meget stor håndfuld:
- Kcal: 77
- Protein: 2 g
- Kulhydrat: 4 g
- Fedt: 6,5 g
Ingredienser
- 200 g grønkål
- 3 spsk olivenolie
- groft salt
- evt presset hvidløg
- evt krydderi efter eget valg (ex. røget paprika, chili, hvidløgspulver
Fremgangsmåde
- Grønkålen skylles og duppes helt tør (brug evt en salatslynge).
- Bladene pilles af stokken og lægges i en pose sammen med olivenolie blandet med groft salt og presset hvidløg eller andre krydderier .
- Der pustes luft i posen, den lukkes tæt og rystes grundigt.
- Alternativt kan du spraye grønkålen med olivenolie- eller lurpakspray.
- Grønkålsbladene hældes ud på en bradepande.
- Det hele bages ved 130 grader varmluft midt i ovnen i ca 45 minutter (hold godt øje til sidst, så de ikke bliver brændte).
- Hvis du vil have dem med lidt bid i (det synes jeg smager rigtig godt), skal du tage dem ud af ovnen, inden de bliver helt sprøde.
- Når du vælger at bage dem ved en relativ lav ovn temperatur, skal chipsene have længere tid – men du risikerer til gengæld ikke, at de brænder på.
Nu er de prøvet vi fik dem i går aftes – mums de er gode – jeg kom chili på (nok lidt for meget)
Næste gang vil jeg prøve med lidt lakridspulver – ved ikke om det dur 🙂
Vi spiste dem både som snack og som sprød drys på salaten.
LikeLike
Dejligt at du kunne lide dem. Mht lakrids, så ved jeg ikke lige, om det passer sammen. Men hvis man godt kan lide lakrids, så er det måske helt fint. Hvidløg fungerer godt, synes jeg – og chili i de rette mængder.
Kh Kathe
LikeLike
De lyder lækre. Kalorietælling er da super, når du ved det har virket for dig før. Vi har fået lavet en mad i tal funktion på vores side, som er gratis. Jeg bruger det selv i perioder, da jeg døjer med kvalme og mavebøvl. Så jeg har fået min mand til at putte forskellige funktioner på.
Kh.
Anne-Marie
LikeLike
Hejsa
Det er en rigtig fin kalorietæller, som I har sat på alle opskrifter. Flot service.
Men sikke da en “farlig lækker” side at komme ind på.
Den er rigtig fin.
Mange hilsner Kathe
LikeLike
Tusind tak. Det er jeg rigtig glad for. Beregningen sker automatisk på alle opskrifter der tastes ind og alle brugere kan taste ind. Så kalorieberegningen er der så snart man er færdig med at skrive ind og kan så bruges til mad i tal funktionen.
Du har jo allerede en lækker side, men man kan sagtens bruge beregneren uden at offentliggøre opskriften. Så laver man opskriften privat.
Det er selvfølgelig ikke så heldigt, hvis det er for fristende…men det er også derfor vi har lagt LCHF mm. øverst, så kan man gå direkte til de opskrifter.
Kh.
Anne-Marie
LikeLike
Smart – det vil jeg prøve 🙂
Mange hilsner Kathe
LikeLike
De bliver i øvrigt helt perfekte ved 130 grader!
LikeLike
Det smager fint med parmesan.
LikeLike
Jeg sidder nu med et saligt smil og spiser grønkålschips 🙂 En lille del af portionen fik lidt fintrevet parmesan og resten bare salt + lidt cayenne. Skøøøøøøøøøøn snack.
LikeLike
God ide med parmesan, det vil jeg prøve 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Jeg lavede en portion til gemalen, der kom hjem fra julefrokost her til aften. Han er ikke normalt til chips, men han var meget begejstret, Og nej, han var ikke synderligt påvirket af alkohol; det er han sjældent, så det er helt klart en snack, han vil sætte pris på med jævne mellemrum.
LikeLike
Det kan man da kalde en succes 🙂
LikeLike
De SER indbydende ud. Jeg vil gå på gaden senere og se om ikke indvandrergrønthandleren har grønkål. Jeg trænger til sunde snacks!
LikeLike
Held og lykke med det. De smager forbavsende godt 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Jeg lavede dem for første gang i går, og hvilken sjov oplevelse. De fik dog lidt for meget, men blev meget sprøde. Fulgte den oprindelige opskrift med ½ dl. olie til 150 gr. kål, og det er alt for meget. De blev meget fede. Tænker dog, at det også kan være lækkert som topping oven på en anden salat? i lighed med bacon?
LikeLike
½ dl olie lyder også af ret meget, synes jeg. Modsat auberginerne suger de heldigvis ikke olie. Det bliver bare liggende uden på grønkålet. Vi plejer lige at lægge dem over på et stykke køkkenrulle, inden vi spiser dem.
God ide med topping 🙂
Kh Kathe
PS Hvis du laver dem ved 150 gr varmluft, skal de også kun have 25-30 minutter
LikeLike
3…2…1… NU skal jeg altså i gang med det her grønkål(‘s chips) som alle taler om. Jeg er håbløst bagud. Grønkål er jo superfood, så det er en smart måde at få det på. Har aldrig brudt mig om den slatne, stuvede udgave, ydrrg.
LikeLike
Ja. den stuvede version er nok knap så spændende. Heldigvis bliver disse chips super sprøde. Men de smager altså stadig en lille smule af grønkål 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
NU, skal de prøves, har hørt så meget godt om dem 🙂
LikeLike
Ja, det bliver du næsten nødt til. Ellers er man jo helt udenfor 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Ork ja, lidt parmesan vil være godt. Jeg er også ude i en smule røget paprika eller måske st. fennikel. Men jeg tror også at de ville være gode til røget laks og rygeost. Det må jeg lege med når jeg kommer hjem fra ferie. Mvh Malou
LikeLike
Jeg glæder mig til at høre om, hvad du finder på. Fortsat god ferie 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Ih, de ser altså så dejlige ud. Jeg bliver nødt til at prøve dem snart. Det er jo en skøn grøn snack 🙂
LikeLike
Ja, det skal du gøre. Jeg har lavet dem for 2. gang idag og vi er helt solgte.Du kan garanteret finde på en super lækker version – så det vil jeg glæde mig til at høre om.
Tror du, man kunne lave dem med lidt revet parmesan?
Mvh Kathe
LikeLike