Kylling i karry med vandkastanjer, ingefær og kokos

“Hvis der er noget, vi kan li, så er det kylling i karry”. Bamses livret er kylling i karry – og jeg tror faktisk også, at det er min. Denne kylling i karry har fået et spicy touch pga ingefæren, som smager dejligt igennem. Den går rigtig godt i spænd med kokosmælken og smagen fremhæves af den lille smule sukker og æblecidereddike.

Karry´en er cremet og stærk – og de sprøde vandkastanjer giver dejligt med knas til retten. Jeg valgte at lave den med hele, kogte kyllinger, fordi jeg fandt nogle velfærdskyllinger til ½ pris i Netto. Man kan sagtens bruge almindeligt kyllingbryst, hvilket også er betydeligt nemmere at have med at gøre. Men det smager nu skønt med rigtige kyllinger, så jeg kan bestemt anbefale, at man prøver det.

Vi spiste retten med blomkål/broccoliris, som jeg valgte at koge i nogle få minutter i lidt af kyllingefonden. Det blev rigtig godt.

IMG_6501IMG_6496IMG_6491

Ingredienser til 8 personer

  • 2 hele kyllinger
  • 6 laurbærblade
  • 2 hele løg
  • 2 sp kokosolie, gerne med smag
  • 3 sp grøn karrypasta (eller almindelig gul karry, men så skal man tilsætte lidt chili, hvis retten ønskes stærk)
  • 2 ts gurkemeje
  • 6 skalotteløg (eller 2 almindelige)
  • 8 fed hvidløg
  • 10 stykker syltet ingefær uden sukker eller ca 2 ts revet frisk ingefær
  • 2 røde peberfrugter
  • 8 gulerødder
  • 1 dåse vandkastanjer
  • ca 1 dl kyllingfond (eller bouillon)
  • 2 dåser kokosmælk
  • ½ Philadelphia flødeost
  • 2 sp æblecidereddike
  • 2 sp Sukrin Gold
  • evt ekstra gul karry, hvis retten ønskes stærkere
  • evt chili, hvis man bruger almindeligt karry
  • salt, peber
  • evt frisk lime og friske krydderurter til servering

Fremgangsmåde:

  1. De hele kyllinger lægges i en gryde og dækkes med vand.
  2. Tilsæt laurbærblade og løgene skåret i kvarte (man behøver ikke at pille dem).
  3. Kyllingerne bringes i kog og koger i 1 time. Lad dem køle af i vandet.
  4. Herefter pilles al kødet af kyllingerne og brystkødet skæres i stykker på ca 2 x 2 cm.
  5. Fonden koger i yderligere et par timer, hvorefter den kan bruges til suppe eller andet.
  6. Hak løg og hvidløg og svits det i kokosolien.
  7. Tilsæt karrypasta og gurkemeje.
  8. Skær den syltede ingefær i meget tynde strimler eller tilsæt den revne ingefær til løgene.
  9. Skær gulerødder og peberfrugter i meget tynde strimler og svits det med.
  10. Tilsæt ca 2 dl fond og lad det koge lidt ind.
  11. Tilsæt kokosmælk og flødeost.
  12. Til sidst vendes kyllingen i og retten varmes igennem.
  13. Pres evt lidt frisk limesaft over og pynt med friske krydderurter inden servering.

Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHF butikken, der giver os kommission, hvis du køber noget den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og kan stå inde for.

2 thoughts on “Kylling i karry med vandkastanjer, ingefær og kokos

    • Kathe siger:

      Uha, det er måske svært at få. Jeg købte mit på et julemarked i Hamburg for nogle år siden. Du kan sagtens bruge frisk ingefær – eller købe det, som man bruger til sushi. Der er nok ikke særlig meget sukker i.
      Mvh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s