Mæt og slank med LCHF – en anmeldelse og 3 give aways

EDIT den 23/2: 1000 tak for jeres store deltagelse i denne give away. Vi har trukket de 3 vindere blandt alle jer, der har svaret: Jane R har vundet Mæt og glad. Helle J og Mette F har vundet Mæt og slank. Vinderne har alle fået besked.

Vi har modtaget Jane Faerbers nye bog “Mæt og slank med LCHF“. Eller rettere sagt, Politikens Forlag har sendt os hele 3 eksemplarer, hvilket betyder, at vi kan give en bog til 2 af jer søde læsere. Desuden har vi et eksemplar af Janes første bog “Mæt og glad med LCHF”, som vi også vil forære væk. Kort fortalt er jeg meget begejstret for “Mæt og slank med LCHF”, for Jane har bedrevet en fantastisk kogebog, som er informativ på den fornøjelige måde og fuld af spændende opskrifter med en masse smukke billeder. Det er den bedste LCHF bog, som jeg til dato har læst. Og jeg læste den faktisk fra ende til anden – hvilket jeg sjældent gør med en kogebog. Opskrifterne er inspirerende og desuden fulde af gode tips – så jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig 🙂 Jeg har endnu kun afprøvet et par af opskrifterne – blandt andet denne meget velsmagende morgenmads omelet med ost, så jeg har rigtig meget til gode 🙂

IMG_6587-2

IMG_6583-2

Hvad får man?

  • Bogens første 56 sider handler om forskellige LCHF relevante emner. De sidste knap 200 sider er opskrifter – så det er mere en kogebog end en teoribog
  • en fin introduktion til teorien bag LCHF – hvorfor virker det?
  • en guide til at komme igang med LCHF
  • nogle meget anvendelige afsnit om LCHF og vægttab
  • LCHF og faste
  • LCHF og træning
  • 165 sider med en masse nye og spændende opskrifter (incl gæstemad)

Min konklusion:

Jeg kan kun give bogen mine bedste anbefalinger. Hvis man er ny indenfor LCHF, er den super fin – men selvom man ved en smule (ligesom undertegnede), føler man sig meget klogere efter at have læst den. Jane skriver på en måde, så det er en fornøjelse af læse hendes bøger. Samtidig kan jeg godt lide hendes uhøjtidelige tilgang til tingene – LCHF er ikke en religion. Jeg er selv blevet inspireret til at afprøve striks LCHF for at komme af med mine 10 overflødige kilo. Jeg er blevet ret meget klogere på, hvorfor jeg ikke tabte mig, da jeg sidste år forsøgte mig med LCHF (alt for meget LCHF brød, nødder og mælkeprodukter). Nogle af opskrifterne er iøvrigt mærket med “STRIKS LCHF”, så læseren er informeret om, at her er kulhydratindholdet virkelig i bund. Ved andre opskrifter er der tip til, hvordan man kan justere retten til striks LCHF, hvis man ønsker det. Hvis man er tilfreds med en mere liberal variant af LCHF er det bare at spise sig mæt i den gode mad. Velbekomme !

PS Du kan iøvrigt lige nu købe bogen i LCHF butikken til 199 kr (normal udsalgspris er 250 kr).

download

Give away:

  • Vi udlover som sagt 1 stk af Mæt og glad med LCHF og 2 stk af Mæt og slank med LCHF.
  • De 3 vindere trækkes via random.org på søndag den 23.2 kl 20.00.
  • For at deltage i konkurrencen skal du såmænd bare skrive i kommentarfeltet, hvilken af bøgerne, du gerne vil vinde – eller om du er interesseret i dem begge.

Bøgerne til anmeldelse og give away er sponsoreret af Politikens Forlag, men anmeldelsen er utryk for vores personlige holdning. Dette indlæg indeholder desuden affiliate links fra LCHF butikken, der giver os kommission, hvis du køber noget den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og kan stå inde for.

Advertisements

155 thoughts on “Mæt og slank med LCHF – en anmeldelse og 3 give aways

  1. Tanja B siger:

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig Mæt og Slank med LCHF, har nemlig den første allerede og er rigtig glad for den 🙂
    -Tanja

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s