Meatza med løg, svampe og grøn topping

Idag har jeg gjort endnu en herlig LCHF opdagelse. Meatza´en (ordet er en sammentrækning af meat og pizza og udtales mitza)- som åbenbart er ret kendt i LCHF kredse og blandt paleo folk. Det er en slags pizza eller burger – bare uden brødet. Bunden laves nemlig af hakket kød – som regel oksekød.

Meatza´en smagte dejligt og var super mættende. Mere som en burger end som en pizza, synes jeg. Vi havde lidt problemer med, at den blev lidt rigelig våd. Det betød dog ikke noget for smagen, men vi skulle være obs på ikke at få bagepapir i munden :-). Næste gang vil jeg  lave store bøffer i stedet for og stege dem først. Sådan, som Sheila fra KrydretLiv anbefaler. På den anden side, var det her rigtig nemt – så man kunne jo lave en kombi og lægge den rå meatza på en rist med bagepapir, så væden kan dryppe fra (husk en bradepande nedenunder).

Meatza

Ingredienser til en bradepandestørrelse eller 4 store meatza´er:

  • 800 g friskhakket oksekød gerne med et pænt fedtindhold
  • 1 spsk. Dijon sennep
  • 2  æg
  • 1 spsk. hakket rosmarin
  • 1 spsk. hakket bredbladet persille
  • 1 – 2 fed knuste hvidløg
  • En portion af verdens nemmeste tomatsauce
  • Nogle rødløg
  • Nogle champignons
  • Nogle peberfrugter
  • Revet ost af en god kvalitet (f.eks. cheddar eller mozzarella
  • 1 fed knust hvidløg + olivenolie til hvidløgsolie
  • Evt hakkede krydderurter og agurk til pynt

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne omhyggeligt sammen så farsen bliver homogen og smag til med salt og peber. Fordel farsen i fire lige store portioner og form på et stykke bagepapir, fire bunde på ca. ½ cm tykkelse (her valgte jeg at lave en stor meatza, som ikke blev forstegt. Jeg vil dog anbefale at følge opskriften her, da min bund blev ret våd.). Varm en teflonpande med en passende diameter på og smør den med oliven olie. Vend kødbundene over på panden, tilsæt lidt mere olie og steg dem nogle minutter, ved høj varme på begge sider.

Fyldet placeres på meatzaen som på en pizza. Først tomatsauce, herefter de skivede grønsager (som jeg først havde svitset på en pande) og slutteligt den revne ost

Varm ovnen op til 225 grader og bag meatza’erne 5-10 minutter inden servering. Bager man en rå fars med fyld, skal den have ca 20 min ved 220 gr. Dryppes med hvidløgsolie og serveres med hakket grønt. Køn var min meatza ikke, men der er ikke noget, som en god gang grønt ikke kan redde. Og den smagte ganske fortrinligt 🙂

Advertisements

5 thoughts on “Meatza med løg, svampe og grøn topping

  1. Sheila siger:

    Åh, det er bare så godt.. Den ser lækker ud. Altid populær herhjemme 🙂
    (-men den gode tomatsauce ER bare prikken over i’et)

    Like

    • Kathe siger:

      Jep – godt og nemt. Det er et stykke tid siden, vi prøvede den store version. Næste gang skal vi helt sikkert prøve din – jeg tror, den er lidt bedre 🙂
      Men i aften står den på pulled lamb.
      Rigtig god påske.

      Like

      • Sheila siger:

        Pulled lamb – lyder ellers spændende. Noget der kommer et indlæg om? 😉
        Jeg er i gang med to langtidsstegte lammekøller; har jeg aldrig lavet før, så det er jeg spændt på.
        Du må også have en god påske med dig og dine.

        Like

      • Kathe siger:

        Det kan du lige tro, der gør – hvis det altså bliver godt.
        De har stået i ovnen siden tidligt imorges ved 100 grader. Bliver nok færdige ved 19 tiden. Hvilken temperatur steger du dine ved?
        Rigtig god påske til dig også 🙂

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s