I weekenden havde vi dejligt besøg af min guddatter Karen, som er 8 år. Hun kommer hos os til overnatning og bysjov 3 – 4 gange om året. Vores børn er for længst flyttet hjemmefra, så vi nyder at have barn i huset en gang imellem. Vi fornøjer os på byens legepladser (og der er rigtig mange), med Disneyfilm på Netflix og med at bage børnevenlige kager.
Denne gang lavede vi bananmuffins, som blev rigtig vellykkede. Jeg har brugt olivenolie og valnødder, der giver en masse omega 3 fedtsyrer samt kokosfiber og Husk, som gør maven glad.
Kagerne er sødet med banan samt lidt sukrin gold. De er helt uden sukker og mel – så de kan nydes med god samvittighed. Jeg har pyntet dem med sukkerfri pålægchokolade – bare fordi jeg havde det liggende. Du kan sagtens bruge 1/2 stykke almindeligt pålægchokolade i stedet for.
Det er nogle dejligt svampede muffins med lidt at tygge på fra nødderne. Karen spiste med god appetit, så jeg tør godt sige, at de er godkendte til den børnevenlige kategori. De kan fryses og opbevares i køleskabet, hvor de formentlig kan holde sig i nogle dage (i køleskabet altså). Jeg har kun smagt dem dagen efter bagningen, hvor de stadig var dejligt saftige og med næsten mere smag end på selve bagedagen.
Næringsindhold i 1 muffin uden pynt (60 g):
- Kalorier: 156
- Protein: 4 g
- Kulhydrat:6.4 g
- Kostfibre: 2,7 g
- Fedt: 13 g
Bananmuffins med valnødder og chokolade
INGREDIENSER
FREMGANGSMÅDE