Chia Eigthie Brød

Dette chiabrød indeholder kun 0,9 g kulhydrat/ brød.  Altså er det velegnet, hvis du spiser striks LCHF – og du får oven i købet en masse gode omega-3 fedtsyrer fra de sunde chiafrø. Det et dejligt mørkt brød, som er saftigt uden at være ægget – og som har en skøn, lidt nøddeagtig smag. Brødets tekstur er som en almindelig bolle – men med en fin og lidt sprød skorpe.

Chiabrød

Har du prøvet det nye chiamel? Med kun 4,5 g kulhydrat og 45 g kostfibre/ 100 g,  må det næsten være noget af det sundeste nøddemel på markedet.  Det binder væske rigtig godt og er derfor velegnet til at jævne supper og saucer med.  Desuden giver det god fugt til dit bagværk.

Idag var første (men helt sikkert ikke sidste) gang med chiamel for mig. Jeg har som mit første projekt  omsat vores allesammens Eigthie til et chiabrød ved at udskifte pofiber med chiamel og mayonnaise med olivenolie. Projektet lykkedes som sagt rigtig fint (jeg foretrækker det klart fremfor en Eigthie) – og mit bud er, at du uden problemer kan anvende chiamel dér, hvor du ellers ville bruge nøddemel eller Pofiber. Se evt. min omregningstabel for de forskellige meltyper lige her.

Chiabrød Chiabrød

Ingredienser til 1 chiabrød:

  • 1 æg
  • ½ sp ( 7 g) olivenolie (eller andet fedtstof)
  • 1 sp  med lille top (10 g) fedtreduceret chiamel
  • 1 lille ts ( 2 g) bagepulver
  • et lille bitte nip salt (hvis du ikke kommer salt på toppen)
  • valgfrit drys – jeg brugte sydesalt og citrontimian

Fremgangsmåde:

  • Pisk ægget sammen med olien
  • Tilsæt chiamel, bagepulver og salt og rør det grundigt igen (gøres nemmest med en ske)
  • Lad dejen hvile i et par minutter, så du kan vurdere konsistensen
  • Efter et par minutter, skal dejen være som en tyk pandekagedej (ikke flydende, men lidt fast)
  • Kom dejen i en silicone sandwichform eller fordel det på bagepapir (ca 12 cm i diameter).
  • Kom dit drys på og bag brødet ved 200 ° varmluft i ca 13 minutter.
  • Alternativt kan du lave et pandebrød ved at stege brødet på en pande med lidt olie – ca 5 minutter på hver side
  • Andre muligheder er at komme dejen på et stykke bagepapir på en desserttallerken og bage det  med det samme i mikroovn ved fuld effekt i 2 minutter (evt 15 sekunder mindre, hvis du har en “kraftfuld” mikroovn). Fjern brødet fra bagepapiret og lad afkøle i et par minutter på en rist med bunden (altså brødets) i vejret.

Jeg har endnu kun prøvet at bage chiabrødet i min silicone sandwichform i ovnen.

Næringsindhold i 1 brød:

  • Kalorier 166
  • Protein: 9,7 g
  • Fedt: 13 g
  • Kulhydrat: 0,9 g
  • Kostfibre: 4,5 g
Reklame: Denne opskrift indeholder affiliate links, hvilket betyder, at vi modtager et mindre beløb, hvis du køber noget via linket. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv bruger og kan stå inde for. Læs evt mere om reglerne for skjult reklame hos Forbrugerombudsmanden.dk

4 thoughts on “Chia Eigthie Brød

  1. Jette siger:

    Hej Kathe
    Jeg ville rigtig gerne prøve disse brød, men jeg kan ikke finde chiamel nogle steder – LCHFbutikken, som du linker til, har det ikke mere. Har du ikke lavet dem siden 2015 eller harbou fundet et andet sted at købe melet ?

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Jette.
      Jeg har ikke lavet dem i rigtig lang tid. Du kan sagtens erstatte det med noget andet affedtet nøddemel – eller selv male chiafrø. Her skal du dog være opmærksom på mængden, da chiamelet i opskriften er affedtet – og det vil det ikke være, hvis du selv maler frøene.
      Mvh Kathe

      Like

    • Kathe siger:

      Hej Jannie
      Jeg tror det desværre ikke, da det købte mel er affedtet. Hvis du kværner chiafrø, er der mere fedt i – dvs at det bl.a. ikke vil suge væsken på samme måde som det affedtede.
      Men hvis jeg var dig, ville jeg bare prøve. Måske bliver det godt (men drop olien i dejen).
      Bedste hilsner Kathe

      Like

Skriv et svar til Kathe Annuller svar