Squashkage

Af Katrine Rav

Efter succes med Mors Blondie Biscuits i klatreklubben, blev en veninde og jeg bedt om at bage kage til et arrangement i klubben her til aften. Det skulle være en kage til ca 30 mennesker og helst ikke alt for dyr. Jeg kom i tanke om at min svigermor laver en fantastisk squashkage, men da hendes opskrift ikke var til at grave frem var gode råd dyre og jeg tyede til en opskrift fundet på dronningemads blog.

Med to klatretøser i køkkenet gik snakken lystigt og fokus på kagen var begrænset, så med lidt held-i-uheld fik vi lavet en del fejl. Kagen blev altså hverken til svigermors eller dronningens, men vores helt egen. Og hvilken kage!

I stedet for at putte citron på bundene, kom vi det i toppingen, med det resultat at den blev rigtig lækker og frisk, og ikke så vammel-sød, som jeg ofte oplever at disse oste-cremes-toppinger bliver. Jeg er heller ikke fan af rosiner (med i den originale opskrift), så de blev udskiftet med dadler – og måske en del flere end der var rosiner i originalen. Det gav kagen en rigtig lækker konsistens.

Så med vores afvigelser, opnåede vi en skøn kage, med en lidt honningkage-sej konsistens og en sødme i dejen der blev balanceret rigtig fint af den sød-syrlige creme-topping. Opskriften kommer desuden i en version der er nem at følge, selvom der bliver snakket lidt rigeligt 🙂

Squashkage

Klatretøsernes squashkage2014-09-23 004

Klatretøsernes squashkage

Ingredienser  (1 bradepande 20 x 30 cm eller 25 cm springform – dobbelt portion passer til en stor bradepande)
Ca 20 store stykker
alle tsk er med top

  • 450 g squash, fint revet
  • 300 g brun farin
  • 4 æg
  • 275 g mel
  • 3 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1 knivspids stødt muskatnød
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk vanilliepulver eller 2 tsk vaniliesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 øko citron
  • 100 g valnødder
  • 150 g dadler

Fremgangsmåde

  • Tag smøret ud af køleskabet og lig det i nærheden af ovnen, så det bliver blødt, men ikke smeltet
  • Tænd ovnen på 185 grader
  • Blend dadler til mos i foodprocessor
  • Skyl squash’en, skær enderne af og riv dem fint i foodprocessoren
  • Bland squash og dadelmos, for at undgå dadelklumper i dejen
  • Æg og brun farin piskes i stor skål – alle ingredienserne samles i denne skål. Pisk ca 5 min, til massen bliver helt hvid.
  • Mel, samtlige krydderier, fint salt, bagepulver og natron blandes i en skål til en ensartet pulverblanding
  • Melblanding sigtes, lidt ad gangen, ned i æggemassen og vendes i.
  • Hak valnødderne groft (gem ca 1/5 til at pynte med)
  • Riv citronskallen fint (gem ca 1/5 til at pynte med – de kan evt være groft revet)
    • Gem citronen! Der skal saft i toppingen
  • Tilsæt squashblandingen og valnødderne og rør det hele til en ensartet dej
  • Fór formen med bagepapir og hæld dejen i
  • Bag midt i ovnen (ikke varmluft) i ca 45 min. Kage skal kun lige være gennembagt. For at teste dette kan man tage et grillspyd eller en tandstik af træ og stikke ned i midten af kagen. Når der ikke længere sidder dej på spyddet er kagen gennembagt.

De formildende omstændigheder (også kaldet topping :))
Kan laves mens kagen er i ovnen.
Giver et lag på ca 0,5 cm over hele kagen.
Man kan sagtens lave x1,5 eller x2 portion, hvis man har hang til den lækre topping!

  • 200 g philadelphia light eller alm.
  • 130 g blødt, saltet smør
  • 250 g flormelis
  • 1 vaniliestang/2 tsk vaniliesukker/ 1 tsk vaniliepulver
  • 4 spsk citronsaft

Til pynt:

  • Resten af de hakkede valnødder og citronskallen
  • evt. usaltede pistacienødder (fordi de er så kønne)
  • Alle ingredienserne (minus pynten) røres let sammen med en gaffel (så alt flormelisen ikke ender i luften når man begynder at piske =))
  • Pisk det hele tykt og luftigt
  • Gemmes i køleskabet, til kagen er helt kold
  • Fordel toppingen (gøres nemmest med en paletkniv) og fordel pynten på toppen

Ta-daaa! 1 stk kage der bringer nydelse til både smagsløg og øjne!

Reklamer

5 thoughts on “Squashkage

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s