Bailey Is

Gelato forbinder jeg med den mælkebaserede, bløde, italienske is – selvom gelato egentlig bare er det italienske ord for flødeis. Jeg har aldrig før lavet denne cremede is, fordi jeg først fornylig har fået min dejlige italienske Nemox ismaskine.  Og jeg siger bare, den kan virkelig lave gelato – fuldstændig som den, vi får sydpå og hos Paradis is her i Odense. Uha, det er farligt 🙂

Denne her Bailey version har jeg lavet med sukker i anledning af vores gamle farmors fødselsdag (og farmor elsker altså RIGTIG sukker), men du kan sagtens udskifte sukkeret med Sukrin melis. Dog vil isen aldrig blive særlig low carb, da Baileys i sig selv er vældig sød. Til gengæld kan jeg love dig, at det er nok med en enkelt kugle 🙂

Bailey Gelato Is 1 Bailey Gelato Is 2Bailey Gelato Is 3

Vurdering ***** ud af 5*: isen får max points for smag, konsistens, udseende. Som Nina udtrykte det: “Den smager så dejligt voksent” (jeg tror, hun tænkte på Bailey smagen ). Og så kunne den kugles op direkte fra fryseren (spiritus giver altid en blødere is, da det ikke kan fryse). Iscremen er ikke supernem at lave – men heller ikke vanskelig. Smagen er som Baileys og konsistensen er lækker cremet. Lige som en gelato skal være.

Ingredienser til ca 1 liter is (4-6 personer):

  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 100 g sukker (her kan du bruge Sukrin melis, hvis du vil undgå sukker)
  • 1½ dl piskefløde
  • 2½ dl sødmælk
  • 2 dl Baileys

Fremgangsmåde:

  • Pisk æggeblommerne med sukkeret, indtil det er hvidt og cremet.
  • Hæld mælk og fløde i en gryde og kog det op ved medium varme. Rør i det, så det ikke brænder på. Sluk og lad det stå et par minutter.
  • Hæld derefter, imens du pisker mælk, Baileys og fløden over æggeblommerne. Rør det godt sammen.
  • Hæld det hele tilbage i gryden og opvarm det til kogepunktet under konstant omrøring. Hold godt øje og rør konstant i det.
  • Når de første bobler viser sig i overfladen, tages gryden væk fra varmen med det samme. Rør fortsat i den.
  • Hæld massen tilbage i røreskålen fra før.
  • Lad den stå og køle af i køleskabet og hæld den derefter på din ismaskine og kør løs.
  • Isen er færdig i ismaskinen, når den har konsistens som softice. Frys gerne videre i fryseren.
  • Hvis du ikke har en ismaskine, skal du røre i isen ca 1 gang i timen, indtil du ikke længere kan røre. Det tager 4-5 timer og er for at undgå iskrystaller
  • Den skal først op, umiddelbart inden servering, da den er blød pga spiritusen og smelter relativt hurtigt
  • Du kan evt kugle den op på forhånd og opbevare din færdige isanretning i portionsglas/ skåle i fryseren  – det gør serveringen nem.

Inspiration til min opskrift har jeg fra Bdr. Prices grundopskrift på ismasse fundet hos Gelateria.dk

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for

 

 

Reklamer

6 thoughts on “Bailey Is

  1. Lisbeth siger:

    Hej Kathe.
    Kan man undlade sødmælken tror du?
    Det er en is jeg bliver nød til at prøve at lave hvis sødmælken kan undværes 🙂
    Hilsen Lisbeth

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Lisbeth.
      Du kan sagtens erstatte sødmælken med fløde (eller Bailey ;-)). Det giver bare en federe is, hvilket flertallet i min familie ikke bryder sig om (selvom jeg kunne sagtens spise det). Derfor bruger jeg ofte mælk som supplement til fløden – og det giver kun ganske få kulhydrater til forskel.
      Mvh Kathe

      Like

  2. Thit siger:

    Hvor langt tid skal den stå i køleskabet og køle af? er det meget vigtigt at den er helt kold når man kører den på maskinen?

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Thit

      Hvis du har en ismaskine med kompressor, så behøver den ikke stå i køleskabet.
      Hvis ikke, så er det vigtigt, at den er kold, da den varme iscreme ellers vil smelte elementet i ismaskinen.
      Kommer du den i fryseren, så er det ikke så vigtigt, at den bliver afkølet.

      Mvh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s