STOP yoyo-vægten – en anmeldelse og en give away

EDIT den 10/8 2014 kl 2000: Så er den heldige vinder udtrukket. Det blev kommentar nr 24 (talt fra starten) – nemlig Maja Eggert Jørgensen, som har vundet STOP yoyo vægten

Da jeg i 2009-2010 tabte mig knap 50 kg var det bl.a. ved hjælp af en diætist fra Charlotte Hartvigs kostklinik Immanuel. Dengang var det næsten revolutionært, at jeg bl.a. spiste 25 g mandler om dagen og alligevel tabte mig. Jeg indtog også mayonnaise, avocado og andre gode sager. Idag ved jeg, at det var et skridt på vejen imod LCHF. Vi var lidt mere fedtforskrækkede end idag – men det lugtede lidt af det rigtige.

Desværre kom jeg i 2012 alvorligt til skade med min ryg og har efterfølgende taget ca 15 kg på igen. Derfor kunne jeg næsten heller ikke vente med at komme igang med at læse Charlotte Hartvigs nyeste bog omkring vægttab og vægtvedligeholdelse. CH har tidligere udgivet mange bøger om vægttab – hvor jeg allerede har de fleste i min samling. Og de har været flittigt brugt, skal jeg lige tilføje.

STOP yoyo-vægten - en anmeldelse og en give away1

Charlotte Hartvig har skrevet bogen STOP yoyo-vægten” – tab dig og hold vægten resten af livet. Sjovt nok kalder hun ikke sin kost anbefaling LCHF, men det er rent faktisk det, som hun beskriver som vejen til at få en stabil vægt. Iflg CH kan man udvikle insulinresistens, hvis man indtager for mange kulhydrater. Insulinresistens kan bedst beskrives som en svækkelse af kroppens evne til at regulere insulinbalancen – og det kan blandt andet resultere i øget sultfølelse og ubehag i kroppen i form af uro, træthed, irritation og koncentrationsbesvær.

Bogen beskriver den nyeste viden om fedtstoffer – hvorfor de er så gode og hvad det er, der sker, når vi gang på gang tager de tabte kilo på igen. Faktisk er ca halvdelen af bogen en gennemgang af disse emner – og CH gør det rigtig godt. Hun skriver på en læsevenlig måde og krydrer sin tekst med eksempler fra det virkelige liv. Den sidste halvdel af bogen indeholder 62 lækre LCHF opskrifter og ikke mindst en glimrende tabel over, hvor meget man kan spise af en bestemt madvare for at få 10 g kulhydrat.

Det har været spændende at læse bogen og den har overbevist mig om, at LCHF er vejen for mig. Jeg skal helt sikkert have justeret på et par ting eller 3 for at kunne tabe mine genbrugskilo – men det skal nok komme. Jeg har ikke tidligere tabt mig så meget og holdt det så relativt godt. Nogen vil måske sige, at det ikke er godt – men så skulle du have set en virkelig yoyo-vægt i mit tidligere liv – den var slem.

9788740004960_175_20000Bogen koster 239 kr og kan købes hos Gucca.dk

Give away foregår på Facebook og vinderen trækkes på søndag den 10/8 2014 kl 20.00

Du kan også satse på at vinde den i vores lille give-away, som foregår ovre på Facebook. Her skal du blot skrive at du gerne vil vinde i kommentarfeltet og samt dele indslaget.

Anmeldereksemplar og give away er sponsoreret af Politikens Forlag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s