Cookie dough biscuits med dolce latte og chokolade

Disse biscuits er fuldstændig syndige og fantastiske. Man kunne uden at overdrive kalde dem for “cookie dough lovers delight“. Den oprindelige opskrift er fra den skønne “The Cookie Dough Lovers Cookbook” af Lindsay Landis. Blandingen af den sprøde smørbagte kiksebund, karamellen, den bløde cookie dough og chokoladetoppingen er virkelig lækker. Det tager tid at lave dem, så jeg vil anbefale projektet til en dag, hvor man har tid og lyst til at gå og hygge sig med det.

De er ikke svære at lave, men der er mange processer, man skal igennem – så regn med 7-8 timer, fra start til slut (medmindre du køber en færdiglavet karamelcreme). Det eneste rigtig store problem med disse kager er at lade dem være – for det er rigtig svært. Nå ja, forresten – vi har også lavet en “Blondie” udgave med hvid chokolade og lyserød pynt. De er meget fine og feminine 🙂

Cookie dough biscuits med dolce latte og chokoladeCookie dough biscuits med dolce latte og chokolade

Arbejdsplan:

  1. Tag smørret ud af køleskabet mindst 3 timer, før det skal bruges, så det kan få stuetemperatur og blive blødt.
  2. Lav karamellen (den skal koge i lang tid)
  3. Bag kiksebunden og afkøler denne
  4. Lav din cookie dough.
  5. Smør karamelcreme (som gerne må være pænt varm, så er den nemmere at smøre ud) på den afkølede kiksebund og sæt det køligt (gerne fryser) i ca ½ time
  6. Smør din cookiedough på og lad det stå køligt i ca ½ time
  7. Smelt chokoladen til topping og smør det på. Drys pynten på.
  8. Afkøl kagen i yderligere 1 time.
  9. Opbevares køligt (kan sagtens fryses) og tages ud af køleskab ca ½ time inden servering. Den må ikke stå ude alt for længe, da cookie dough´en så bliver blød.

Cookie dough biscuits med dolce latte og chokolade

Ingredienser til biscuitbund (en form på 22 x 32 cm):Cookie dough biscuits med dolce latte og chokolade

  • 130 g blødt smør
  • 130 g rørsukker
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 260 g hvedemel)

Fremgangsmåde:

  • Det bløde smør piskes med en håndmikser sammen med sukker, indtil det er lyst og luftigt.
  • Tilsæt vanilje og salt og pisk det sammen.
  • Rør melet i.  Blandingen er ret tør og usammenhængende, men det hjælper at bruge hænderne og trykke dejen godt sammen.
  • Hæld dejen ned i bageformen, som er klædt med bagepapir og tryk den sammen. Prik lidt huller i kiksebunden med en gaffel.
  • Bag kiksebunden i ovnen ved 180 gr varmluft i 18-20 minutter, indtil kanterne er let gyldne (bunden skal stadig være lys i midten). Pas på, at den ikke får for meget, da bunden så bliver ret hård. Lad derefter kiksebunden køle helt af, inden du smører karamelcreme på.

Ingredienser til karamel:

  • 250 g sukker
  • 2½ dl fløde
  • 25 g smør
  • 1/4 ts groft salt
  • ½ ts vaniljepulver

Fremgangsmåde:

  • Kom ½ delen af sukkeret i en gryde og varm op ved middel varme, indtil det er karamelliseret.
  • Når sukkeret er opløst, tilsættes smør
  • Pisk derefter langsomt fløden i. Pas på, at sukkeret ikke størkner
  • lad det koge i ca 10 minutter
  • Tilsæt herefter resten af dit sukker sammen med vanilje og salt (jo mere sukker, du bruger fra starten = jo kraftigere karamelsmag)
  • Karamellen koger ved middel varme i ca 1 time ialt, indtil den er 110 gr varmt (brug et bolsjetermometer) eller indtil du har en lysebrun og karamelagtig masse og boblerne begynder at hænge sammen.
  • Rør i gryden ind imellem. Karamellen bliver lidt tykkere og sejere, når den er kold.
  • Afkøles i køleskabet inden den smøres på kiksebunden.
  • Efter den er smurt ud, kan du evt sætte den i frysereren i 1 times tid. Karamellen skal være helt fast, inden du kan smøre din cookie dough ud.

Ingredienser til cookie dough:

  • 200 blødt smør
  • 70 g brun farin
  • 70 g rørsukker
  • 2 sp fløde
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 190 g hvedemel
  • 160 g god mørk chocolade, finthakket eller i små chokoladeknapper (jeg bruger den fra Callebaut)
  • 1/4 ts groft salt

Fremgangsmåde:

  • Pisk med en håndmikser det bløde smør med rørsukker og brun farin indtil det er lyst og luftigt.
  • Rør fløde og vaniljepulver i.
  • Rør melet i
  • Rør chokoladen i, og smag til med salt.
  • Spred cookie dough’en ud over karamellaget og sæt kagen i køleskabet igen i ca ½ time.

Ingredienser til chokoladetopping:

Fremgangsmåde:

  • Smelt chokoladen med smørret i en lille gryde over meget lav varme
  • Lad det køle lidt af og smør det så udover kagen
  • Pynt evt med hakkede pistacienødder
  • Stil kagen køligt i mindst i 30 minutter.
  • Skær i mindre stykker og server

 

 

Inspiration til opskriften her fandt jeg hos Copenhagencakes.com

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

2 thoughts on “Cookie dough biscuits med dolce latte og chokolade

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s