Blomkålspizza Margherita

Fredag aften = pizza aften i mange danske hjem. Også her – og jeg kan afsløre, at vi fik blomkålspizza for et par uger siden. Pizzaen er egentlig et stykke brød med “lidt” ovenpå, og ikke med overvældende meget fyld, som vi ofte kommer til læsse på den. Den oprindelige italienske pizza kommer fra Napoli i Syditalien som en Pizza Margherita, der er med  mozzarella, tomatsauce og frisk basilikum på dejbunden.

Manden min havde købt sig et par gourmet pizzabunde, så jeg valgte at forkæle mig selv med en blomkålspizza Margherita. Det blev nu ikke helt tosset. Jeg kan ikke understrege nok, at man bør bruge tiden på at lave tomatsaucen selv. Den smager fantastisk og hæver pizzaen nogle niveauer op. Omvendt kan et glas dårlig Dolmio ødelægge selv den bedste pizzabund. Så prøv det – det tager kun 5 minutter ;-).

Jeg skal tilføje, at pizzaen ikke får en sprød bund, som på en hvedemelspizza. Den bliver sprød i kanterne, men er stadig blød i midten. For mit vedkommende er det helt ok. Jeg slipper for kulhydraterne (og hvad det angår, er blomkål det bedste valg) og pizzaen smager skønt – alligevel 🙂Blomkålspizza Margherita

Ingredienser til  2 store, runde familiepizzaer:

  • 1 blomkålshoved på ca 500 g
  • 2 æg
  • 150 g revet ost (gerne med god og kraftig smag – jeg brugte en rest manchego)
  • 2 sp Husk (loppefrø skaller)
  • ½ ts salt
  • 1 ts oregano

Fyld:

  • 1 portion af vores dejlige og nemme tomatsauce
  • mozzarella revet eller i skiver (jeg brugte det sidste)
  • 1 håndfuld gode oliven
  • frisk basilikum

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Sæt pladerne ind med det samme, da varme plader giver en sprødere pizzabund.
  2. Blomkålen blendes fint i en foodprocessor (eller rives på et rivejern).
  3. Hvis du ikke har en foodprocessor, så bland blomkålen med de sammenpiskede æg, revet ost, husk, oregano og salt.
  4. Fordel “dejen” på 1 stykker bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir ovenpå og rul pizzaen ud til “familiestørrelse”
  5. Bag pizzaerne midt i ovnen i ca. 30 min. Du kan sagtens bage 2 ad gangen, hvis du bruger varmluft.
  6. Spred tomatsaucen og fordel osten.
  7. Pizzaerne bages en sidste gang i ovnen, indtil osten har fået farve. Ca 5-10 minutter ved 225 gr. varmluft.
  8. Pynt med frisk basilikum inden servering.

 

9 thoughts on “Blomkålspizza Margherita

  1. Jette siger:

    Det smager rigtig godt. Men det smager ikke helt af pizza 🙂 Jeg synes i hvert fald godt, at man kan smage blomkålen. Men det gør jo heller ikke noget.

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Jette
      Jeg er helt enig. Man får aldrig en 100% pizza fornemmelse – den ligger meget i brødet, tror jeg. Men godt at du kan lide den alligevel 🙂
      Mvh Kathe

      Like

    • Kathe siger:

      Jeg synes ikke, at man kan smage blomkålet. Det er mere smagen af tomatsauce – og den almindelige pizza smag, der er fremtrædende. Men den er ikke så sprød som en almindelig pizza – det skal man vide.
      Mvh Kathe

      Like

  2. Merete siger:

    Madbanditten har for ganske nylig reklameret med en blonkålspizza hvor kanten blev sprød og bunden fast. Hun havde brugt Pofiber i stedet for Husk og det kunne hun bedre lide.
    Jeg ved ikke, om du har set hendes indlæg?
    Det er i øvrigt alt for længe siden, at jeg har lavet pizza – jeg må vist snart i gang igen 🙂

    Like

    • Kathe siger:

      Jo, jeg har set det og skal også have fat i nogle pofibre. Godt, at du nævnte det – for jeg havde faktisk glemt det. Vi fortsætter jagten på den perfekte pizzabund :-). Jeg skal faktisk igang med knoldselleribunden lige nu 🙂
      Mvh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s