Denne skønne, grønne thaisuppe lavede Nina til os idag, mens jeg passede mit arbejde. Er livet ikke herligt? Den blev ret stærk, fordi der både var chili i den grønne karry og tilsat i suppen. Så vi havde gang i køkkenrullen til de snøftende næser, mens vi spiste. Men chili er jo godt for forbrændingen – og hvem trænger ikke til at få dén sat op her efter jul. Og hold da fast, hvor smagte suppen skønt. Sådan rigtig thai agtig. Opskriften er lånt af Smagsløjerne, som forresten har mange andre lækre supper! Der er dog lavet nogle få ændringer. PS Den er mere grøn i virkeligheden og faktisk lidt smukkere end på billederne.
Ingredienser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 5 cm frisk ingefær
- 2 spsk olie
- 3-5 tsk grøn karrypasta
- 1-2 tsk stødt spidskommen
- evt. 1 dl mælk
- 7 dl grøntsags eller hønsebouillon
- 1 broccoli
- 1 pose frisk spinat
- 1 dåse kokosmælk
- friskpresset limesaft fra ½ lime
- Fyld kan være f.eks. kylling, rejer eller anden fisk.
- Server gerne med en klat creme cremefraiche / skyr
- Hvis der ikke er chili i din grønne karry, kan der med fordel tilsættes lidt chili
Fremgangsmåde:
Løg, hvidløg og ingefær pilles og hakkes fint og svitses i olie. Tilsæt karrypasta og svits det med. Tilsæt 0,7 L bouillonvand. Spinat og broccoli skylles, skæres i stykker og koges med i 5-10 min. Mælk tilsættes og det hele blendes. Krydderier og kokosmælken tilsættes.
Lad suppen småkoge i yderligere ca 10 minutters tid og smag den til med krydderier og limesaft. Serveres med f.eks. ristede rejer og friske krydderurter. Hvis du gerne vil have nudler i din suppe, kan vi anbefale Shirataki nudler, som kun har 5 kcal/ 100 g. Klip dem over med en saks, så er de lidt nemmere at spise!
Dette indlæg indeholder affiliate links fra LCHF butikken, der giver os kommission, hvis du køber noget den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og kan stå inde for.
Uhm, elsker suppe – især de thai-inspirerede af slagsen! Ville man mon kunne bruge frossen broccoli og spinat? Jeg bor i Grønland, så en frisk broccoli koster 40kr. og frisk spinat er for det meste knap så frisk
Tak for inspiration, igen-igen.
/Camilla
LikeLike
Hej Camilla
Det tror jeg sagtens, at du kan 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Hvad er bouillonvand ??
LikeLike
Det er en boullion terning rørt op i kogende vand. Typisk ½ l vand til 1 terning.
Mvh Kathe
LikeLike
Super godt og inspirerende 2014 ønskes!
Thaisuppe, lækkert. Stod lige og skulle beslutte middagen til i morgen, havde en pakke gode rejer og tænkte over en ret med disse.
Jeg vil prøve din suppe.
Tak for idéen:-)
Tina Hoffbeck
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
LikeLike
Velbekomme. Jeg håber, du kan lide den 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Hvor ser den dejlig lækker ud 🙂
LikeLike
Den er også rigtig god 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Lyder som en suppe lige efter min smag 😀
LikeLike
Dejlige 🙂
Mvh Kathe
LikeLike