Denne opskrift er en LCHF venlig udgave af den traditionelle Drømmekage fra Brovst. Vi fik den til pigernes fødselsdag i onsdag sammen med LCHF lagkagen. Den er bagt uden sukker og uden mel – som er erstattet af Sukrin Gold og mandelmel fra Funktionel mad. Bunden smagte helt vidunderligt sødt og cremetToppen var dejlig crunchy (ikke så fugtig som en gammeldags drømmekage). Jeg valgte at komme lidt kokosflager i fyldet – det ser bare godt ud, men er ikke nødvendigt. Ligesom lagkagen mætter kagen her virkelig godt – måske fordi den er så low carb (underforstået, at man så mættes af fedt og proteiner) – jeg ved det ikke 🙂
Kagebund:
- 6 æg
- 50 g sukrin gold
- 1½ dl mandelmel (ikke affedtet)
- 1½ dl kokosfibre
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk vanillepulver
- 1½ dl fløde
- 1 dl neutral rapsolie (eller 100 g smeltet smør)
Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukrin gold lyst og luftigt med en elpisker. Bland mel, kokosfiber, bagepulver og vanille i en separat skål og vend i æggeblandingen. Tilsæt smeltet smør og surmælksprodukt og sørg for, at det hele er godt blandet (pisk evt. hurtigt igennem med din elpisker). Fyld dejen i en stor springform eller en lille bradepande.
Bages midt i ovnen ved 200 gr i ca 30 minutter. Mærk med en træpind, om den er gennembagt.
Kokosfyld:
- 150 g smør
- 150 g alm. kokosmel
- 50 g sukrin gold
- 50 g kokossukker
- 1/2 dl kokosmælk eller fløde
- evt en smule kokosflager til pynt.
Fremgangsmåde:
Blandes og varmes op – evt i en mikroovn, indtil smørret er smeltet. Kommes ovenpå den bagte kagebund og bages atter i ca 5 min. ved 225 gr, indtil overfladen begynder at karamellisere.
Uhm, den er så god! Jeg får jo næsten lyst til at lave en omgang allerede igen 😀
LikeLike
Ja, den er også god. Drømmekage er altid godt 🙂
LikeLike