Her er nogle småkager, som er et bedre alternativ til de normale julesmåkager. Jeg vil nok ikke gå så langt at kalde dem sunde – men de indeholder intet mel og sukker, og de påvirker derfor ikke ikke blodsukkeret eller sætter sig på maven i samme grad som de andre (medmindre der spises store mængder 😉 ). Jeg har erstattet hvedemelet med mandelmel. Du kan læse om mandlernes gode egenskaber her. Der er smør i, fordi.. ja. Hvad er småkager uden smør? Så derfor spis med måde og nyd et par stykker til kaffen :). Jeg lånt opskriften fra thewannabecheft.net. Jeg blot justeret lidt på opskriften så den passer til mig :).
PS Billederne er af nogle af vores andre LCHF cookies, da jeg ikke nåede at få taget billeder af disse her. Men de ligner hinanden ret meget – disse her er dog mere sprøde end dem med nødder:-)
Ingredienser til 11 små cookies
- 80 g mandelmel
- 25 g smør (stuetemperatur)
- 30 g Sukrin gold
- ½ æg
- 1 knivspids salt
- 1/3 tsk vaniliepulver
- 1/3 tsk bagepulver
- 25 g 80% chokolade
- Tænd ovnen på 190 grader almindelig ovn.
- Pisk det bløde smør og sukkeret sammen.
- Tilsæt æg og pisk.
- Tilsæt derefter mandelmel, salt, vaniliepulver, bagepulver og rør det sammen.
- Derefter tilsætter du 25 g hakket chokolade.
- Sæt dejen i klumper på størrelse med en stor teske flad dem ud.
- De bages midt i ovnen i 10-12 min.
Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.
Sikke en lækker opskrift, den er lige printet. Tror disse kunne være gode, til fx lige efter en gang træning, hvor man lige skal have et “skud” protein og noget godt i maven. Eller bare til aftenkaffen. Iøvrigt et fint indlæg om mandler. Jeg har en gang læst “Spis Maven Flad” bogen/kuren, og der er også mange studier der viser, at mandler har yderst gavnlig effekt på specielt taljemålet 🙂
LikeLike
Mange tak! Vi har også selv den bog stående på hylden!. Jeg vil nok bare nøjes med dem til aftenkaffen, da det jo stadig er småkager, og de jo derfor er kalorierige 😉 . Det er skønt med mandlerne ikke? Vi spiser dem også som brændte mandler og saltede mandler :).
LikeLike
Jow, det kan der godt være noget om. Jeg er bare enormt god til at finde undskyldninger for at spise småkager, ahem… 😉
Saltede mandler er jeg også glad for; jeg vender dem bare i æggehvide, drysser med flagesalt, og så i ovnen. Mums 🙂
LikeLike
Jeg har faktisk ikke prøvet at lave dem sådan med æggehvide! Hvor meget æggehvide, skal der bruges? 🙂
LikeLike
Hvis du har hældt mandlerne i en skål, tilsætter du bare lidt æggehvide ad nogle gange, hvor du rører imellem. Mandlerne skal bare lige være “fedtet” lidt ind. Det giver en sprød skal, og saltet hænger godt ved 🙂
LikeLike