Nemme grønsager

Indimellem kan det være svært at finde på godt og nemt tilbehør til sit kød. Jeg laver ofte disse nemme grønsager. De kan i princippet laves af de grønsager, som man har. Jeg synes dog, det er vigtigt, at man ikke blander alt for mange grønsager, så man ikke kan smage, hvad der er hvad. Jeg bruger altid almindelige løg og hvidløg og 2 andre grønsager. Idag blev det til porrer og gulerødder og hele herligheden blev serveret til en god gang hakkebøffer.

Nemme grønsager

Ingredienser til 4 personer:

  • 2 almindelige løg i skiver
  • 4 fed hakket hvidløg
  • 2 porrer
  • 12 gulerødder
  • 4 ts olivenolie
  • Salt

Gulerødder renses og skæres i skrå skiver. Svitses i olivenolie. Lægges i ildfast fad. Løg, hvidløg og porrer i skiver svitses og vendes i gulerødderne. Saltes efter behov. Sættes i ovnen i ca 15 min ved 200 gr. Grunden til, at jeg svitser grønsagerne på panden først er, at de så får en stegeflade, som giver en rigtig god smag (modsat ovnbagte grønsager, der mere bages end steges).

Nemme grønsager serveret til hakkebøffer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s