Berberi andebryst med rødkålssalat og squashbåde

Idag er det Mortens aften og vi skulle selvfølgelig have and. Vi er ikke så meget for den traditionelle spise, hvor man står og stopper flere kilo svesker og æbler op i rumpen på en død and. Derfor (og indrømmet – også lidt pga. tidsnød) valgte vi at lave berberi andebryster med rødkålssalat, squashbåde og lidt brunede kartofler til manden, der jævnligt savner sine kulhydrater.

Berberi andebryst med rødkålssalat

Vi købte nogle lækre ferske berberi andebryster  på 350 g stykket i Kvickly og stegte dem efter anvisniger fra Grydeskeen og de blev super saftige og lige tilpas rosa. De sukker brunede kartofler blev som altid lavet efter den gode gamle opskrift fra Frøken Jensens Kogebog:

  • 1 glas kartofler
  • 3-4 sp sukker
  • 30 g smør

Kartoflerne hældes i en sigte og skylles. Sukker kommes på panden og smelter ved medium varme. Når det er smeltet, tilsættes smørret – og der må IKKE røres. Lad det atter bruse op, hvorefter kartoflerne tilsættes. De vendes eller rystes på panden, indtil de har en fin, brun overflade. Serveres straks, da de ellers bliver “lådne” (men de kan nu godt ligge på panden i 10-15 minutter, uden der sker noget).

Det var en lækker Mortens middag og vi savnede absolut ikke noget. Vi stegte 4 andebryster, men spiste faktisk kun 1½ (3 personer), da der slet ikke var noget svind af kødet. Så der er masser af gode bryster til rest, som skal bruges i tynde skiver til frokostsalaterne de næste par dage.

 

2 thoughts on “Berberi andebryst med rødkålssalat og squashbåde

  1. Tina siger:

    SUPER – tak 🙂 og jeg ved godt du/I ved, men andre kan måske være nysgerrige efter at vide, at runede kartofler også kan laves med søædestof fra ddv, vand og kulør med stort set samme smag og så er det med langt færre kalorier og kulhydrater …… se så nu er jeg også med :)) SUPER side I har lavet… skønne og sjove tekster og vildt flotte billeder.
    Tina

    Like

    • katherav siger:

      Hej Tina
      Det var et godt indspark – selvfølgelig kan de det. Jeg laver dem med sukker, dels fordi det er til ære for min sukkerelskende husbond og dels, fordi vi kun får dem 2 gange om året.
      Kh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s