Fromage frais med sukkerfri jordbærmarmelade

Denne morgenmad har jeg spist mindst 5 gange om ugen, siden jeg omlagde min kost i oktober 2009. Og jeg elsker den! Den er nem og proteinrig og kan varieres med frugt og drys. Lige for tiden spiser jeg den med jordbær, men varierer det med blåbær eller æbletern eller hjemmelavet hindbærmarmelade (laves som jordbærmarmeladen).

Drysset udelader jeg, når jeg skal tabe mig, men ellers kan det være hjemmelavet sukkerfri nøddecrunch eller noget købe noget (vi er rigtig glade for luksus udgaven fra Lidl, som er relativ sund og billig).

Ingredienser til 1 person

  • 200 g fromage frais
  • 50 g frosne jordbær (men vi koger altid af ca ½ kg jordbær ad gangen)
  • flydende sød
  • vaniljepulver
  • müsli

Fromage frais røres op med flydende sød og vaniljepulver. Den kan sagtens spises ren, hvis man kan lide det lidt syrligt – men det kan vi ikke :-). Vi tilsætter et skvæt flydende sød (ca ½ -1 ts) og sammen mængde vaniljepulver. Her må man smage sig frem.

Jordbærrene, som vi plukkede i sommers, kommes i en gryde UDEN vand (det giver en kraftigere jordbærsmag), men lidt flydende sød (eller sukker, om man vil) og vanilje. De koges langsomt op (langsomt fordi der ikke er vand i, ellers brænder de på) og når de er kommet i kog, koger de i få minutter. Hele skidtet blendes og man får den herligste jordbær marmelade eller – sauce. Hvis man vil have det tykkere, kan det jævnes med kartoffelmel eller Maizena. Det kan holde sig i køleskabet i ca 1 uge. Skal det holde længere, kan man tilsætte Atamon.

Vi spiser rigtig meget fromage frais pga det lave kalorieindhold og de mange proteiner. Vi bruger det som morgenmad, men også som creme f.eks. ovenpå æbler med kanel bagt i mikro ovnen (opskrift kommer senere). Man kan sagtens bruge Skyr i stedet for fromage frais. Der er flere proteiner i, så på den måde er det bedre. Vi er ikke helt så vilde med det, da det er mere surt og noget tykkere i konsistensen. Desuden er det næsten dobbelt så dyrt som fromage frais, hvilket betyder en del på kostbudgettet, når man er 3 tøser i en familie, der spiser det næsten hver dag :-).

Morgenmaden her indeholder ialt ca 200 kalorier og 20 g protein. Og det er faktisk ikke så ringe endda.

Ha´en rigtig dejlig lørdag 🙂

Reklamer

12 thoughts on “Fromage frais med sukkerfri jordbærmarmelade

  1. AJ siger:

    Ejj det ser lækkert ud!
    Skal man bruge friske jordbær, eller kan man købe frosne, når de nu alligevel skal koges?
    Og tror du man kan nøjes med at koge de jordbær man skal bruge, eller hvor mange gram koger i sammen? 🙂

    Like

    • ninarav siger:

      Hej!
      Du behøver ikke at bruge friske jordbær, da de koges :)! I sommers plukkede vi danske jordbær ude på en plantage og frøs dem ned. Det kan vi helt klart anbefale! Men som sagt almindelige frosne jordbær (evt. blandet med hindbær) smager nu også rigtig godt! Vi plejer at koge det der svarer til en pose med frosne jordbær fra dagligvarebutikker. Det kommer dog selvfølgelig an på, hvor ofte du spiser det og om du putter atamon i, i så fald vil det kunne holde sig længere. Så jeg kan desværre ikke give dig noget præcist svar, men jeg håber at du er blevet klogere på det.
      – Nina

      Like

  2. rikke siger:

    Hej med jer og først og fremmest tak for en god blog!
    Jeg er netop begyndt at spise A38 med 0,5 pct fedt til morgenmad.

    Ved I om det er ligeså godt som fromage frais eller ved i, hvordan de to produkter adskiller sig fra hinanden?

    Like

    • ninarav siger:

      Tusinde tak for rosen! Det er en rigtig god ide at spise a38 med 0,5% til morgenmad! Det er næsten lige så godt som fromage frais, dog har fromage frais en smule mere protein, som jo er det, der holder dig mæt. Men hvis du ikke bryder dig om det eller synes, at det er for dyrt, så er A38 et rigtig godt alternativ :).

      Fromage frais har 7,5g protein pr. 100g hvor A38 har 4,3g.
      -Nina

      Like

  3. susan soll siger:

    Pyha, 10 opskrifter på 4 dage! I giver ikke jeres læsere mange chancer for at få tid til at prøve efter selv 😉 Spøg til side, det ser rigtig spændende ud med jeres blog, jeg HAR lagt jer ind under favorites.
    Knus Susan, Bruxelles

    Like

    • katherav siger:

      Tak skal du have, Susan. Vi har jo så meget lige nu, vi skal af med – men bare rolig, jeg tror ikke vi fortsætter med den hast. Iøvrigt er det rigtig sjovt og vi har virkelig fået et fælles projekt her:-)
      Knus Kathe

      Like

  4. o1nielsen siger:

    Hej Kathe og Nina, Nu har jeg fået kigget mig lidt rundt og syntes det en rigtig fin blog i har fået stablet på benene, jeg er selv rimelig ny, så dejligt med lidt inspiration – Kig gerne selv på min og giv lidt feedback, har ikke fået så meget kritik på den så ville dejligt med at høre lidt (:

    Mvh
    Dansken
    http://www.danskisverige.wordpress.com

    Like

    • ninarav siger:

      Hej Dansken!

      Personligt, synes jeg at der sker lidt for meget på den i forhold til min smag, men det er jo også bare det æstetiske 🙂 ! Jeg synes du har nogle utroligt lækre opskrifter på din blog, og jeg regner helt sikkert med at tjekke den ud igen. Men for at være ærlig, så synes jeg, at det er svært at give kritik, når vi selv er så nye i feltet. PS Kiggede lige på den igen, jeg ville nok ændre skriftfarve, da lysegrå er lidt svær at læse 😉

      Nina

      Like

      • o1nielsen siger:

        Hej nina, vil starte med at takke dig for at jeg kunne for lov at berøve dig et par minutter af din tid, er glad for din ærlighed for det var præcis den jeg var ude efter, vil ikke tales efter munden, ville gerne have din oprigtige mening, vil tænke over det med farven, og takker endnu gang!

        Mvh

        Dansken!

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s