Opskriften på denne herlige karryret har jeg fra min kollega, Inger (du ved – hende med ølkagen). Eller det vil sige, at jeg fik nogle overordnede anvisninger – hastigt leveret i en frokostpause, som jeg så satte sammen til denne version. Det er en velsmagende ret, hvor den søde mangochutney spiller godt sammen med de stærke krydderier.
Du kan lave retten børnevenlig ved at skrue op for mangochutney og ned for sambal oelek – eller gøre det omvendt. Hvis du laver en spicy ret, vil det være fint at servere resten af chutney´en til – så der også er noget til de lidt mere sarte ganer.
PS Skulle hilse fra Inger og sige, at hjemme hos hende er det et must for børnene med ristede peanuts til. Så det fik vi naturligvis også.
Kylling i karryflødesauce med rød peber og mangochutney
Ingredienser
- 500 g kylling inderfilet
- 2 spsk kokosolie med eller uden smag
- 1 finthakket løg
- 2 fed finthakket hvidløg
- 4 spsk smør
- 2 tsk citronsaft
- ½ spsk revet ingefær (eller stødt)
- 1 tsk garam masala
- 1 tsk karry
- 1 tsk stødt spidskommen
- 3-4 røde peberfrugter
- ca 3 dl fløde
- ca 1½ dl sød mangochutney – er ikke low carb
- ca 1 spsk sambal oelek
- salt, groftkværnet peber
- frisk koriander til pynt
Tilbehør
- resten af den søde mangochutney
- ristede peanuts
- blomkål/broccoli ris (eller almindelige, om du ønsker det)
- grøn salat
Fremgangsmåde
- Varm olien i en dyb pande på mellem varme. Sauter løg og hvidløg indtil de bliver bløde.
- Kom smør, citronsaft, ingefær, garam masala og spidskommen i.
- Rør rundt og lad blandingen stege i et minut.
- Tilsæt kylling stykkerne og steg dem med i nogle minutter.
- Tilsæt fløde, mangochutney og sambal oelek. Lad det simre i ca 10 minutter, indtil saucen tykner lidt.
- Hæld blandingen over i et ildfast fad.
- Rens og snit peberfrugterne i lange, tynde strimler og fordel dem over kyllingen.
- Sæt i ovnen ved 200 ° (almindelig varme) i 30 – 40 minutter. Overfladen skal være gylden og fast.
- Alternativ til ovnen er at lade retten simre yderligere 30 minutter i gryden – det bliver også godt.
.
Det smagte dejligt og gav sved på næsen 😋😅🙂
LikeLike
Hej Lisbeth
Skønt at høre. Tak for din tilbagemelding.
Mvh Kathe
LikeLike
Lige et spørgsmål mere, har du nogle ideer til hvordan vi gør sovsen tykkere, måske Pofiber eller husk?
LikeLike
Den har jeg lige svaret på – men du får det igen: jeg tror godt, at du kan piske et par spsk pofiber sammen med fløden.
LikeLike
Både min mand og jeg mener, at denne ret er den bedste vi nogensinde har smagt. Hold nu op den er fantastisk. Flødeskummet blev godt nok til helt tyndt sovs, hvad tror du, at vi har gjort forkert. Vi brugte ikk varmluft, kan det være det?
Det gjorde så ingenting, da smagen stadig var helt unik. Kan man egentligt fryse sådan en ret med fløde i, hvis man er ligeglad med, at sovsen er tynd eller kan man slet ikke fryse flødesovs?
Tusind tak for denne fantastiske ret, som allerede skal laves i aften igen til vores gæster.
LikeLike
Hej Rikke
Jamen tusind tak for dejlig feed back. Min sauce bliver også tynd. Jeg har erfaret, at den ikke må stå for længe i ovnen og at den helst skal severes straks.
Måske kunne man komme lidt pofiber i – eller en smule xanthangum? Jeg har dog ikke prøvet det.
Jeg fryser ofte retter med fløde. Måske skiller saucen lidt efter frysning – men smagen er fin nok.
Rigtig god fornøjelse i aften – og god weekend.
Kh Kathe
LikeLike
Har lige lavet retten for familien idag og nøj, hvor er den god – alt blev spist! 😀 Det er ihvertfald ikke sidste gang den bliver lavet herhjemme 🙂
LikeLike
Hej Bounty
Tak skal du have. Det er altid dejligt, når ens opskrifter gør glæde rundt omkring.
Mange hilsner Kathe
PS Skal selv lave den til gode venner (med barn) på lørdag 🙂
LikeLike