Foccacia

Fredag aften skulle vi hygge med ost og rødvin. Der kom alskens lækre oste på bordet sammen med gode pølser og en dejlig, fransk rødvin. Til de brødspisende, bagte jeg nogle langtidshævede foccacia og til os, der ikke spiser brød, lavede jeg en gang LCHF foccacia med udgangspunkt i opskriften på vores LCHF sandwichboller. Foccacia´erne smagte dejligt af oregano, salt og olivenolie – selvom de ikke helt havde den sprøde skorpe, som de originale udgaver har.

LCHF Foccacia-2LCHF Foccacia LCHF Foccacia-3

Ingredienser 6 store foccacia (eller 1 rigtig stor):

  • 6 æg
  • 1 dl olivenolie
  • 2 dl (40 g) Pofiber
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt (ikke mere, da bagepulver også salter)
  • oregano og flagesalt til pynt

Fremgangsmåde:

  • Pisk æggene sammen i en skål og rør olivenolien i.
  • Pisk Pofiber, salt og bagepulver i. Lad det stå og trække i ca 10 min.
  • Fordel dejen i  6 forme af en passende størrelse. Bollerne bliver pænest, hvis du bager dem i forme – ellers tror jeg, at de flyder noget ud. Jeg bruger disse siliconeforme, som har en diameter på 12 cm, men du kan også bare fore en form af passende størrelse med bagepapir. Hvis dage diu ikke har sådanne forme, vil jeg tro, at du kan bage en stor foccacia i en springform.
  • Drys med oregano, flagesalt og prik lidt huller i dejen med olierede fingre (så der kommer små huller med olivenolie i)
  • Bages ved 175°C varmluft i 15-20 min. 
  • Lad dem køle af på en bagerist.
  • Opbevares i køleskab eller fryses. De smager også fint efter en tur på brødristeren.

Dette indlæg indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

 

 

7 thoughts on “Foccacia

  1. stellabm siger:

    Lyder lækker! Det kunne jeg godt finde på at bage. 1 stk. vil være fin til frokost med 1/3 af proteinet hentet i ægget. Kan det mon være 1 portion fedt også?

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Stella
      Der er 100 g fedt i brødet, hvilket giver lidt mere end 1 portion, som er på 15 g (= 1 sp). Så det er jo ikke helt tosset 🙂
      Mvh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s