Opskriften her er fra den fine bog “Naturlig og nærende LCHF” af Klara Desser. Jeg har købt den i Kvickly (på Lykkeglimt´s anbefaling – tak :-)) til 70 kr. Den har en fuld 6 ugers menu med rigtig mange skønne opskrifter. Den kan absolut anbefales (jeg har faktisk set den på nettet til 300 kr).
Her kommer desserten, som vi fik til vores fredags menu. Vi brugte 80% chokolade, så kagen var ikke sød. Derfor rørte jeg (imod LCHF principperne – jeg ved det) lidt flydende sød i creme fraichen. Det gjorde godt 🙂
Ingredienser til 1 kage (12 stykker)
- 250 g 80% chokolade
- 150 g smør
- 5 æg
- 50 g Sukrin
- 1 ts vaniljepulver
- 1 ts hakket tørret eller frisk mynte (kan udelades eller f.eks. erstattes med Nescafe)
Tilbehør
- 250 g creme fraiche 38%
- ½ ts flydende sød
- 1 ts vanilje
- jordbær
Forvarm ovnen til 175 gr. Læg bagepapir i en springform med en diameter på ca 25 cm. Hak chokoladen og smelt den ved svag varme i en kasserolle sammen med smørret. Lad det køle lidt af. Del æggene og pisk først hviderne. Dernæst piskes blommerne med Sukrin, vanilje og mynte. Rør chokolademassen med først æggeblommer og dernæst vendes hviderne i. Hæld dejen i springformen og bag midt i ovnen i 30-40 min, indtil kagen er gennembagt, men stadig blød. Afkøles helt, inden den serveres med jordbær og kugler af creme fraiche .
Har godt savlet over opskriften i bogen… Mmm lækkert 🙂
LikeLike
Ha ha 🙂 – der er mange fristende opskrifter og billeder i den bog.
Kagen er temmelig lækker og meget mættende, så man spiser ikke så meget af den :-). Jeg tror dog, at jeg vil lave den med kaffe smag, næste gang. Og måske servere den med flødeskum ……
LikeLike
Åh, det lyder også som en god variant! Jeg har altså også savlet over kagerne i bogen. Jeg prøvede mig med en af de andre, men det gik lidt i vasken, fordi jeg glemte at tage den ud.. Ups.. :b
LikeLike