Avocado/ tomatsalat med oliven og pecorino

I vores hus går vi meget ind for ikke at spilde mad. Vi køber gerne det gode kød og andet lige før sidste salgsdag, hvor det ofte er sat ned til ½ pris. Vi bruger næsten altid alt i køleskabet. Madrester kommer i bøtter og kan bruges som frokost – eller ryger i fryseren og kommer med sønnike til Århus (så han også indimellem kan nyde mors mad på kollegiet). Dagens menu bliver nogle dage skabt udfra, hvad der ligger i køleskabet, som skal bruges – og denne fredag aften var ingen undtagelse. Grøntsagsskuffen i køleskabet var lidt slunken, men der var da en enkelt agurk. Sammen med et par håndfulde cherrytomater, et par avocadoer, lidt pecorino ost + diverse blev det til følgende ret så velsmagende salat. Salaten fik vi som tilbehør til et par af de gode engelsk bøffer fra min kollega Margit´s ko.

Tomat/ avocadosalat

Avocado/ tomat salat

Ingredienser:

  • 16 cherrytomater
  • ½ dl soltørrede tomater
  • ½ agurk
  • 2 avocadoer
  • 1 rødløg
  • 100 g pecorino ost
  • 20 sorte oliven med sten
  • persille

Vinaigrettedressing:

  • 2 sp olivenolie
  • 2 sp æblecider eddike
  • 1 sp ravigottesauce
  • ½ ts flydende sød
  • salt, peber

Først blandes dressingen. Det er min yndlingsdressing (jeg har altid et glas med den i køleskabet), som jeg bruger til de fleste af mine salater – bl.a. rødkålssalat og min 5 minutters salat. Agurken flækkes og det våde skrabes ud med en teske (så får man en sprødere salat). Den skæres i små tern. Tomaterne skæres i kvarte og løgene hakkes. Avocadoen deles, stenen fjernes og der formes små kugler med en teske eller en melonudhuler. Hvis man lader dem falde direkte ned i dressingen, bliver de ikke brune pga eddiken i dressingen. Stenen fjernes nemt ved at hakke en pillekniv ned i den, dreje lidt og VUPTI – er stenen ude. Osten skæres i små tern og salaten blandes. Pyntes med soltørrede tomater, oliven og persille. Krydres slutteligt med lidt salt og friskkværnet peber. Må gerne trække ½ time inden servering.

Sådan fjernes en avocado sten

Advertisements

4 thoughts on “Avocado/ tomatsalat med oliven og pecorino

  1. Michael siger:

    Vinaigrettedressing:

    Vinaigrettedressing:

    2 sp olivenolie
    2 sp æblecider eddike
    1 sp ravigottesauce
    ½ ts flydende sød
    salt, peber

    ½ ts flydende sød ?? 🙂

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Michael
      Hvis du spørger, hvad flydende sød er – så er svaret, at det får bl.a. i LIDL og Aldi. Du kan også få flydende sød fra ISIS og Hermesetas.
      Jeg brugte flydende sød meget for et par år siden – det var inden, man kunne få SUkrin og Stevia. Idag bruger jeg det stort set aldrig.
      Mvh KAthe

      Like

    • Kathe siger:

      Hejsa
      Flydende sød er flydende sødemiddel uden kalorier – ligesom sødtabletter. Vi bruger Cologran fra Lidl, fordi vi bedst kan lide den og den er billig. Men du kan også bruge Hermesetas eller andre mærker.
      Mvh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s