Manhattan Style Strawberry Cheesecake

Denne cheesecake er mildest talt fantastisk. Den har en crunchy bund og fyldet er med en helt vidunderlig smag af fløde og karamel. Den er absolut ikke fedtfattig og lever slet ikke op til de krav, som vi i hverdagen stiller til vores mad. Alligevel vil vi sige – PRØV DEN. En gang imellem skal man jo slå sig lidt løs.

Kagen kan med stor fordel bages dagen i forvejen og stilles i køleskabet, da den kun bliver bedre, når den har “sat sig”.  PS Opskriften her er til en stor springform, men man kan også lave en mindre kage og/ eller en masse cupcakes. Fremgangsmåden er den samme, men bagetiden er kortere,https://ravfood.com/2012/11/08/manhattan-style-strawberry-cheesecake/

Manhattan Style Strawberry Cheesecake

Ingredienser til en springform på 24 cm 

  • 200 g digestive kiks
  • 100 g hvid chokolade
  • 75 g mandler
  • 100 g smør
  • 400 g mascarpone
  • 2 æg
  • 85 g sukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 4½ dl creme fraiche 38%
  • 60 g sukker
  • 1 tsk vaniljepulver

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 190 º (almindelig varme)
  2. Knus kiksene (kom dem i en pose og knus med kagerullen)
  3. Mandlerne hakkes groft.
  4. Hak chokoladen
  5. Smelt smørret og lad det afkøle lidt
  6. Bland det hele i en skål.
  7. Hæld blandingen i en springform med bagepapir og pres det godt sammen.
  8. Pisk mascarpone, 2 æg, 85 g sukker og vanilje
  9. Hæld det over kiksebunden og bag ved 190 º i ca. 30 minutter, eller til massen er stivnet. Den skal ikke være helt fast, bare stivnet.
  10. Tag den ud af ovnen og lad den køle en anelse af.
  11. Lad ovnen være tændt.
  12. Bland creme fraiche med 60 g sukker og vanilje.
  13. Hæld det ud over kagen og stil den tilbage i ovnen i endnu ca 40 minutter eller indtil det er stivnet og let gyldent på toppen.
  14. Lad kagen køle lidt af, inden den sættes i køleskab i ca. 6-8 timer eller natten over (den stivner mere, når den bliver kold og falder også en smule sammen)

Jordbærsauce

  • 250 g jordbær (eller hindbær, hvis du vil have hindbærsauce)
  • 75-100 g sukker
  • ½ stang vanilje eller 3/4 ts vaniljepulver
  • lidt citronsaft og revet citronskal
  • 1 spsk. maizena eller 1 tsk agar agar

Du kan også vælge at bruge en ribsgelé, som du varmer op, indtil den er flydende og fordeler over den kolde kage. Desuden skal du bruge friske jordbær og/ eller hindbær samt pistacienødder til pynt.

Fremgangsmåde 

  • Kom jordbærrene i en gryde sammen med vanilie og citron. Varm det langsomt op til det kommer i kog,
  • Tilsæt sukker (brug 75 g eller 100 g, alt efter hvor sødt det ønskes), og lidt citronsaft.
  • Lad det koge i ca. 5 minutter og smag til. Pisk maizena eller agar agar ud i det varme vand og kom det i jordbærrene under omrøring, lad det koge igennem ½-1 minut. Vi plejer at blende det til en jordbærmos.
  • Når det er koldt, lægges det på den kolde cheesecake , der desuden pyntes med friske jordbær.
  • Man kan sagtens bruge andre former for bær. Vi har prøvet med hindbær, hvilket også smagte skønt.
  • Tag kagen ud af køleskab 2-3 timer inden servering. Så smager den bedst.

Opskriften er fra en af vores favorit madbloggere, Newyorkerbyheart, men vi har lavet vores egne tilføjelser.

4 thoughts on “Manhattan Style Strawberry Cheesecake

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s