Baconnaise

Baconnaise er helt enkelt bare en mayonnaise, som er tilsat bacon. Det smager super godt som f.eks. dressing til en Caesarsalat, til lidt kylling eller bare dér, hvor du ellers vil bruge en god mayo. Baconnaise kan købes som et færdigt produkt, eller du kan lave det selv på få minutter, hvis du har en stavblender.

Der findes utallige opskrifter på nettet, hvor de fleste indeholder baconfedt og mange også solsikkeolie. Baconfedt er mættet fedt og solsikkeolie har en dårlig fedtsyresammensætning, idet det indeholder alt for mange omega 6 fedtsyrer (vi vil helst have omega 3).

Jeg har valgt at droppe baconfedtet og bruge olivenolie, som har et højt indhold af omega 3. Hvis du ikke er vild med smagen af olivenolie, kan du sagtens bruge rapsolie i stedet for. Jeg har tilsat en smule sødning, der skal modvirke det bitre fra olivenolien og det syrlige fra citronen.

Jeg tænker, at baconnaisen kan holde sig i 1-2 uger i køleskabet.

Baconnaise

Ingredienser

  • 8 skiver bacon
  • 1 medium æg, som har stuetemperatur
  • 1 dl god olivenolie eller neutral rapsolie
  • saften fra 1 citron
  • 1 tsk sukrin eller anden sødning
  • 1/2 tsk salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 200 ° (almindelig varme)
  2. Læg baconskiverne i en bradepande belagt med bagepapir
  3. Steg dem i ca 15 minutter, indtil de er sprøde og gyldne
  4. Læg til afdrypning på køkkenrulle
  5. Kom æg, salt og olie i et cylinderformet glas, der ikke er større, end din stavblender lige kan passe i det
  6. Blend med stavblenderen i nogle få sekunder, indtil ingredienserne har samlet sig
  7. Kom det let knuste bacon i mayonnaisen sammen med citronsaften og blend det
  8. Smag til med lidt sødning, friskkværnet peber og evt ekstra salt

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s