Tarte Tatin – næsten LCHF

Tarte tatin er en klassisk fransk kage/ dessert, som består af karamelliserede æbler og en bund af butterdej. Man bager kagen med æblerne nederst og kagedejen øverst, men vender den om efter bagningen, så man får de karamelliserede æbler øverst. Jeg har forsøgt mig med en LCHF version, hvor sukkeret er erstattet af Sukrin og melet af mandel– og kokosmel. Helt LCHF er det jo ikke pga æblerne, som bidrager med en del kulhydrater – men det er tæt på. Tærten blev ganske vellykket, vil jeg sige og kan spises med god samvittighed (hvis man vel at mærke kan styre sig og ikke snupper hele kagen).

Tarte Tatin - i en low carb udgave.

Tarte Tatin - i en low carb udgave.

Ingredienser til en stor springform:

  • 200 g mandler
  • 125 gram blødt smør
  • 150 gram Sukrin gold
  • 50 g fedtreduceret mandelmel (jeg bruger det fra Funktionel Food, som også laver Sukrin)
  • 50 g kokosfibre– man kan bruge 100 g mandelmel ialt i stedet for
  • 3æg
  • 3 æbler
  • 1 spsk. kanel
  • 3 sp Sukrin (det almindelige)
  • blade fra Steviaplante til pynt (eller mynteblade)

Fremgangsmåde:

  • Mandlerne hakkes i foodprocessoren, hvorefter smør, sukrin gold, mandelmel og kokosfibre tilsættes.
  • Dejen røres til en ensartet masse og formes til en kugle, der hviler ca ½ time på køkkenbordet, så dejen kan samle sig.
  • Æblerne skæres i tynde skiver, vendes i kanel og Sukrin blanding og lægges i bunden af en smør smurt springform med en diameter på cirka 24 cm.
  • Derefter vendes dejen ned over æblerne og trykkes ned i formen.

Tarte Tatin - i en low carb udgave.

  • Tærten bages cirka 35 minutter ved 180 grader varmluft på ovnens 2. nederste rille. Når den er afkølet fjernes kanten af formen, og kagen vendes med bunden i vejret (så æblerne kommer øverst) ud på et fad.
  • Server med flødeskum eller skyr rørt med lidt Sukrin og vaniljepulver 

OBS kagen bliver ikke så sød, da Sukrin ikke søder helt så meget som almindeligt sukker. Jeg synes, det fungerer godt, men hvis man ønsker den sødere, kan der tilsættes 1 ts flydende sød til dejen.

Inspiration til opskriften har jeg fundet hos Lowcarb.dk

3 thoughts on “Tarte Tatin – næsten LCHF

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s