Fragilité med baileycreme

Fragilité kommer fra det franske ord fragile og betyder skrøbelig.  Egentlig er det bare et fint ord for en marengsbund – men mange synes nok, at det lyder bedre at sige fragilté.  Denne mandel fragilité med en underskøn creme smagte jeg første gang som nyuddannet sygeplejerske i 1991 til en sommerfest med søde kolleger fra det daværende A2 på OUH.Ravfood-2213Jeg har lavet den mange gange siden, men de sidste mange år har den været gemt langt væk, fordi den absolut ikke er low carb. Med svigermors 75 års fødselsdag lige rundt om hjørnet  – og hun er lidt mere high carb end low – blev opskriften blevet støvet af og der blev bagt fragilitéer til fryseren.

En anden god ting ved kagen her – udover prisen (denne er billig i råvarer) og den fantastiske smag- er nemlig, at den kan bages og opbevares i fryseren, indtil den skal bruges. Den skal bare op 10-15 min, inden servering. Så ingen husmoderstress her 🙂Ravfood-2224

Fragilité med baileycreme

Ingredienser

  • 4 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 1 tsk æblecidereddike (eller alm. eddike)
  • 1 spsk maizena eller mel
  • 75 g grofthakkede mandler med skal

Ingredienser til baileycreme

  • 4 æggeblommer
  • 100 g flormelis
  • 165 g smør (ikke blandingsprodukt)
  • 1 1/2 tsk vaniljepulver
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 – 2 tsk instant kaffe
  • 2 spsk whiskey

Fremgangsmåde bunde:

  1. Tænd ovnen på 175 ° varmluft
  2. Æggehviderne piskes stive
  3. Sukkeret piskes MEGET langsomt i
  4. Eddiken piskes i (opløser sukkeret og gør marengsen helt stiv)
  5. De grofthakkede mandler vendes i sammen med det sigtede mel.
  6. Tegn 1 cirkel vha en stor frokost tallerken på 2 stk bagepapir
  7. Fordel marengsmassen på de 2 cirkler
  8. Bages ved 175 ° varmluft på 2. øverste og 2. nederste rille i ovnen i 15-20 min (skal kun være lidt lysebrune)
  9. Papiret fjernes STRAKS og bundene lægges forsigtigt på en bagerist, hvor de afkøler og derefter er helt sprøde

Fremgangsmåde baileycreme:

  1. Æggeblommer piskes med vanilje, kakao, instant kaffe og flormelis
  2. Det blødgjorte smør piskes i
  3. Whiskey piskes i
  4. Smag til, om der skal lidt mere i af det ene eller det andet

Samling af kagen:

  1. Når bundene er afkølede, smøres cremen på bagsiden af den ene bund og den anden lægges ovenpå.
  2. Jeg plejer at lægge kagen på et grydelåg eller et stort fad, bære den i fryseren og pakke den ind i stanniol, når den er gennemfrossen.
  3. Tages op af fryseren 10-15 min, inden servering.
  4. Pyntes med lidt frisk frugt, evt chokolade og serveres som tilbehør til f.eks. en god is.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s