Selvom ønsket om at være eller holde sig slank er rigtig stort, er behovet for noget sødt ofte endnu større. Vi SKAL bare have sukker – og jo mere, vi prøver at undertrykke det, jo mere vokser behovet for det. Kathe´s diætist Sabrina har introduceret os for begrebet “metadonslik”. Det er en rigtig god ting altid at have i nærheden, når man prøver at kvitte sit sukkerforbrug.
Metadonslik er slik, som er ok at indtage, hvis man bare virkelig trænger til noget sødt og ikke vil spise rigtig sukker. Som vi tidligere har skrevet under indlægget om sødemidler, er det også her lidt religiøst, om man går ind for “metadonslik” eller ej. Men det gør vi – og vi har altid et eller andet af slagsen med i tasken.
Her kommer en oversigt over vores favorit-metadon slik – og det hele kan købes 🙂
Der er jo rigtig meget andet godt og sukkerfrit slik. Hvis I har tips til andre gode ting – så kom endelig med en kommentar 🙂
I uge 2 vil vi lave et temaindlæg om hjemmelavede “søde” sager.
Lakridser
- Nellie Dellies fra Toms laver både poser med sød lakrids og salt lakrids. Lakridserne er fyldt med mange fibre, forholdsvis 64 og 70 g pr. 100 g. Jeg ville nok anbefale max at spise en halv pose. Lakridserne er også hårde, så man er beskæftiget i lang tid. Sødemidlerne gør, at mange får luft i maven. Men når det er sagt, kan vi herhjemme klart anbefale dem 🙂 ! De kan købes i Kvickly og for det meste også i Netto.
Energifordeling pr. pose/ 90 g: 167 kcal – 5,4 g protein, 7,2 g kulhydrat, 0,2 g fedt, 58 g kostfibre
- Haribo Stevi-lakrids er forholdsvis nye på markedet. Dem er vi ret vilde med her i huset. De kan ikke fås alle steder endnu, men jeg ved med sikkerhed, at de kan købes i Kvickly. Disse lakridser er meget lækre og bløde i det. Dette betyder også, at man hurtigt kan fortære en pose. Dog kan det sagtens gøre med god samvittighed! Stevi- lakridserne indeholder ikke aspartam, men sødemidlet stevia. Dette gør at man hverken får ondt eller luft i maven.
Energifordeling pr. pose/90 g: 163 kcal – 87,3g protein, 14 g kulhydrat, 0,1 g fedt, 44 g kostfibre.
- Sukkerfri Gajol og Läkerol lakrids. Det er meget nemt at have et par æsker med i tasken, når lysten melder sig. Husk at tjekke, at de er sukkerfrie dog! Jeg blev engang snydt af nogle fine æsker med æble-solbærsmag, som var fyldt med sukker :)!
Energifordeling pr. æske/ 23 g: (varierer afhængig af smagsvarianten) 27 kcal – 0,1 g protein, 13 g kulhydrat, 0 g fedt, 7,1 g kostfibre
Vingummi m.m.
- Nellie Dellies Wild Berry og Nellie Dellies Tropical Fruit Mix. Jeg synes disse 2 varianter er minder meget om hinanden. De er bløde og lækre, og man kan hurtigt spise en pose af disse ! Ligesom Toms andre Nellie Dellies varianter, kan man få ondt samt luft i maven, hvis spiser for meget – dog varierer det fra person til person. Derfor nøjes med en halv pose :). De kan købes i Kvickly.
Energifordeling pr. pose/ 90 g: (for Wild Berry): 183 kcal – 8,1 g protein, 14 g kulhydrat, 38 g kostfibre
- Nellie Dellies Caramel and Liquorice blend. Ligesom Toms andre Nellie Dellies varianter, kan man få ondt samt luft i maven, hvis spiser for meget – dog varierer det fra person til person. Derfor nøjes med en halv pose :). De kan købes i Kvickly.
Energifordeling pr. pose/ 90 g: 168 kcal – 7,2 g protein, 13 g kulhydrat, 0,1 g fedt, 45 g kostfibre
- Läkerol fås i også i vingummi variant
Bolcher
- Sukkerfri Bolcher i forskellige varianter kan købes for en god sum penge på apoteket. Tjek altid lige indholdet af kulhydrat og kostfibre.
- ISIS, Banan-lakrids bolcher eller spejderbolcher: Kan bl.a. købes i Kvickly
Energfordeling pr.dåse/ 70 g: 130 kcal – 0 g protein, 3,2 g kulhydrat, 0 g fedt, 72 g kostfibre
Proteinbarer
- Isis Free Lækkerbar, chokolade. Det er en af vores yndlingsproteinbarer pga smagen og så er den rigtig sund. Med sine ca 100 kcal er den velegnet som mellem måltid. Vi synes, at den smager rigtig dejligt af chokolade. Isis andre barer er ikke så sunde som lækkerbaren (de indeholder for mange kulhydrater).
Energifordeling pr. bar/ 35 g: 119 kcal – 13 g protein, 7 g kulhydrat, 4,6 g fedt, 5,6 g kostfibre
- Weider protein bar. Det er vores absolut yndlings bar – dels pga smagen og dels, fordi den er ret billig i forhold til andre proteinbarer. Og så er den sød, sund (mange proteiner og få kulhydrater) og smager altså helt fantastisk – synes vi. Vi kan bedst lide stracciatella og peanut/caramel versionen. Det eneste “aber dabei” er, at den, så vidt vi ved, kun kan købes i Tyskland. Men det foregår ganske nemt lige her. Barerne koster 1,60 Euro/ 50 g bar og de sender gratis, når man køber for mere end 40 Euro. Vi har handlet der mange gange uden problemer. Vi bruger dem oftest som måltidserstatning og kan anbefale, at man opbevarer dem i køleskabet (så bliver de lidt mere seje og drøje)
Energifordeling pr. bar/ 50 g: 160 kcal – 20 g protein, 9,8 g kulhydrat, 4,4 g fedt
jeg har lige spist en pose Nellies Delies over to dage og ALDRIG har jeg haft så meget luft i min mave før.
Jeg har ikke rørt slik i Halvanden måned, men fik pludselig lyst…….så aldrig mere vil jeg spise dem
LikeLike
Ja, de kan være ret hårde for maven, hvis man spiser for mange af dem. Dog skulle de være knap så slemme nu, fordi de sødes med Stevia. Men det kommer nok an på, hvad man er vant til.
Mvh Kathe
LikeLike