Vi har 3 vidunderlige børn, som alle er flyttet hjemmefra. Vores søn flyttede til Århus for ca 8 år siden og pigerne flyttede for ca 3 år siden. Begge pigerne bor i Odense, hvor vi også selv bor – så dem ser vi ofte. Anderledes er det naturligvis med sønnen, hvor afstanden gør, at det bliver knap så ofte.
Vi har haft fornøjelsen af ham (og hans ene søster) i ca 1 uge her i julen. Det har været virkelig hyggeligt og ganske livligt med et par store “børn” (de er hhv 26 og 23) i huset igen. Vi har fået snakket, spillet, spist, gået ture og hygget med gode film i fjernsynet.Vores børn forandrer og udvikler sig heldigvis stadig rigtig meget. Hver gang jeg har været sammen med især vores søn, som vi ikke ser så tit, forundres jeg over, hvor voksen han er blevet. Det er som om, jeg stadig husker ham som den 18 årige knægt, vi kørte til Jylland for mange år siden. Det er noget sentimentalt pjat – jeg ved det, men sådan er det nok bare at være mor.
Han er ikke bare blevet en rigtig dejlig voksen mand – han har sørme også lært at begå sig i et køkken (noget, som ikke interesserede ham særlig meget, mens han boede hjemme). Jeg tænker, at vores søde svigerdatter har haft en god indflydelse dér – og det er altså rigtig fint.I aftes lavede han dej til nogle koldthævede boller, som han laver sammen med sin kæreste i kollegiekøkkenet i Århus et par gange om ugen. Det tager ca 5 minutter at røre dejen sammen og du skal ikke have fingrene i den. De laver dejen umiddelbart inden sengetid og sætter den i køleskab natten over. Næste morgen bages bollerne, mens de unge gør sig klar til endnu en dag.
Bollerne er dejligt bløde og saftige. Hvis du ønsker en bolle med en mere sprød skorpe, kan du skrue lidt op for ovntemperaturen og bage bollerne i kortere tid (det gjorde vi dagen efter, og det kunne jeg faktisk bedre lide).
Koldthævede grovboller
Ingredienser
Fremgangsmåde
Inspiration til opskriften er fra Valdemarsro.dk
Nøjagtig samme oplevelse her. Lykkelige os, kære Kathe. Vi fik samme omgang koldhævede boller her til morgen, fordi vi var nede på brød efter 5 dage med gæster (lidt arbejde) og næsten ingen indkøb. Det føles helt fantastisk, at kunne servere frisk bagt brød uden at skulle til byen og handle🤗😊 Tak for altid lækker inspiration. Bh Sanne
LikeLike
Kære Sanne
Ja, det er både nemt og hyggeligt. Jeg bager ikke brød så ofte – men det her er da helt sikkert en opskrift, som jeg vil vende tilbage til. Og nu har vi fået den arkiveret i “familiekogebogen”:
Kh Kathe
PS Selv tak fordi du stadig følger med 🙂
LikeLike