// Indlægget er sponsoreret af Kitchentime //
For et par uger fik jeg en vaskeægte Crock-Pot med posten. I vores familie elsker vi den møre og smagfulde simremad, som desværre tager det meste af en dag at lave. Derfor har jeg længe ønsket mig en slow cooker.
En slow cooker er en gryde af ler, der er sat ned i en beholder med varmeelement. Du indstiller tid og temperatur, tænder for apparatet, hvorefter den klarer resten af opgaven uden din hjælp. Det betyder, at du kan sætte maden over om morgenen, tage på arbejde og have aftensmaden klar, når du kommer hjem.
Der er ingen fare for, at maden koger over eller brænder på, da slow cookeren kører med en konstant temperatur på enten 73° (low) og 93 ° (high). Det tætsluttende låg sørger for, at væden bliver i potten – og du skal ikke røre i maden. Det er da smart, hvis du spørger mig. Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg først har fået min slow cooker nu. Jeg kunne have haft så meget glæde af den, da børnene var små, og jeg havde fuldtidsarbejde.Min Crock-Pot er på 5,7 l. Det er en stor sag, som rigeligt kan rumme mad til 8 personer. Vi er kun 2 i hjemmet nu, men får ofte besøg af alle vores børn og svigerbørn. Det er vigtigt at vælge en slow cooker i den rigtige størrelse, da den skal fyldes 1/2 – 2/3 for at fungere godt.
Min model koster 981 kr, men er lige nu på tilbud til 809 kr. Kitchentime har et stort udvalg af slow cookers– nogle billigere og andre dyrere og mere avancerede end min. Du kan også købe mindre modeller, hvis du ikke laver så store portioner mad ad gangen. For eksempel en lille sød en på 3,5 l til bare 339 kr.
Hvordan virker en Crock-Pot?
Hele herligheden består af en underdel med et varmelegeme, som opvarmer selve gryden, der er lavet af keramik. Du skal blot lægge alle ingredienser i gryden og røre dem sammen og derefter indstille temperaturen og timeren. Med timerfunktionen simrer maden lige så længe, som du ønsker det og derefter slår Crock-Pot automatisk over på holde-varm-funktionen.
Selve potten eller gryden er som sagt keramisk med et glaslåg, som begge kan vaskes i opvaskemaskine. Lerpotten er så pæn, at den sagtens kan sættes på middagsbordet. Slow cookeren er virkelig nem at bruge. Tryk på low for ekstra lang kogetid eller high, hvis det skal gå lidt hurtigere. Tiderne er forudindstillede, men du kan sagtens ændre dem.
Egentlig behøver du ingen opskrifter, når du laver simremad i en Crock-Pot. Du skal nemlig bare komme alt det, du holder mest af, i gryden. Da jeg lavede oksestegen, brunede jeg den om aftenen, kom den i gryden, der kom i køleskabet natten over. Næste morgen satte jeg timeren igang og tog på arbejde. Da jeg kom hjem, duftede huset af steg og aftensmaden var klar.
Hvis det skal være ultra nemt, kommer du bare alle ingredienser ned i Crock-Potten uden at brune dem først. Det gjorde jeg med barbecue kyllingen – og det var altså også godt. Jeg vil dog altid foretrække smagen fra det brunede kød – men nogen gange skal det bare være nemt og hurtigt.
Crock-Pot BBQ kylling
Ingredienser
Fremgangsmåde
Inspiration til opskriften: http://natashaskitchen.com/2015/08/11/slow-cooker-bbq-chicken-recipe/
Gammeldags oksesteg i Crock-Pot
Ingredienser
- 1½ – 2 kg oksegrydesteg eller oksebov uden ben
- ca 25 g smør til bruning
- salt og peber
- 15 små eller 5 store gulerødder
- 4 store løg
- ca 2 dl rødvin
- 1 oksebouillonterning
- 4 laurbærblade
- 20 hele enebær
Fremgangsmåde
- Smelt smørret på en pande
- Krydr stegen med salt og peber
- Brun stegen godt på alle sider
- Pil og skær løgene i kvarte
- Brun dem, hvis du synes – eller lad være
- Kom halvdelen af løgene i Crock-Potten sammen med halvdelen af de hele gulerødder, let knuste enebær, laurbær, rødvin og bouillonterning
- Læg stegen iCrock-Potten og fordel resten af løg og gulerøder omkring den
- Kog på low i 8 timer – løft ikke låget undervejs (så fordamper væsken nemlig)
- Tag stegen og grøntsagerne op og hæld væden over i en gryde igennem en sigte.
- Tilsæt fløde og evt lidt saucejævner.
- Hvis du har lyst, så kan du blende løgene i saucen. Det gjorde jeg – og det giver en rigtig god smag.
- Kog saucen op og smag den til.
- Server stegen sammen med gulerødder og f.eks. en god mos.
hej jeg har lige købt en slow cooker efter mange år uden den. Har haft en før i usa fra 19 år siden men jeg gav den væk da jeg flyttede tilbage til dk. men jeg leder efter opskrifter nu. Har fundet lidt på nettet men 2 opskrifter som jeg brugt meget i usa var en sammenkogt ret med kartoffler hakket oksekød gulerodder ærter tomat pure og tomat kon tomat kart i bunden så brunde kød grønt og tomater på toppen på lave varme i 6-7 timer den anden var en suppe med gullasach kød jeg mener det var gulerodder og store stykker løg anden kan jeg ikke huske.Men jeg vil tror man kan tage det fleste opskrifter og tilbrede dem i en crockpot. flødekartofller ville jeg osse prøve har masser af ideer. måske skulle man bare kaste sid ud i det. overrasker mig at crockpots ikke er så kendt i dk.
LikeLike
Hej Anne
Tak for din kommentar og gode tips. Jeg har givet min crockpot til den ene af mine piger, da jeg ikke brugte den så meget.
Og du har helt ret i, at de fleste opskrifter kan tilpasses en crockpot. Jeg har ikke noget bud på, hvorfor den ikke er særlig udbredt i DK. Det er jo supersmart, at man kan sætte maden over om morgenen, tage på job og så er det klar, når man kommer hjem.
Mvh Kathe
LikeLike
Det synes jeg så ikke, for funktionen med at den kan holde maden varm i op til 6 timer, når den er færdig er da fænomenal. Jeg ville aldrig turde tænde min ovn om aftenen og lade den stå i 5-6 timer, og den ville jo ikke slukke af sig selv og kunne heller ikke skifte til at holde maden varm i endnu 6 timer.
Tak for inspirationen 🙂
LikeLike
Hej Lisa
Du har da helt ret i, at den funktion har man ikke med en stegeso. Desuden er det en mere kontrolleret stegning end i en stegeso – så helt klart har en crockpot sine fordele 🙂
Mvh Kathe
LikeLike
Hej Kathe,
Det lyder smart med gryden, men kan man ikke lige så godt bruge stegesoen i ovnen..??
Tak for din dejlige inspiration 🙂
Vh Vibeke
LikeLike
Hej Vibeke
Jo, det kan du godt. Begge dele er velegnede til simremad.
Fordelen ved Crock-Potten er set med mine øjne dens rummelighed, den nøjagtige temperaturstyring (det har man ikke på samme måde i en ovn), at jeg tør starte den og forlade hjemmet og at den er billigere i strøm end en ovn.
Men jo, du kan i princippet ligeså godt bruge din stegeso eller en stegegryde.
LikeLike
Tak for dit svar – jeg fornemmede at det var nogenlunde den samme funktion 🙂
LikeLike