Grønt og Skønt – anmeldelse og give away

EDIT 11/9: Tusind tak for alle jeres besvarelser. Vi har udtrukket Dorte K som vinder. Dorte har fået besked.

Jeg holder normalt rigtig godt øje med, hvad der sker på den sunde kogebogsfront. På en eller anden måde har jeg misset udgivelsen af Grønt og Skønt af Camilla Thelin, som blev udgivet på FADL´s forlag i 2015.

Heldigvis blev jeg tippet af en bekendt, der fortalte at det var hendes nye yndlingskogebog. Nysgerrig blev jeg, så jeg kontaktede FADL´s forlag for at høre, om de var med på en anmeldelse og give away. Det var de heldigvis – og det er jeg rigtig glad for.IMG_5973 (2)Camilla Thelin læser medicin og blogger på Smagpaamaden.dk. Hun følger ikke en bestemt diæt, men laver mad, der er lav på kulhydrater og uden raffineret sukker.

Grønt og Skønt er noget af en kogebogsbasse med 200 opskrifter fordelt på 435 sider. Det er ikke en vegetarkogebog, for der er mange retter med fisk eller kød – men med fokus på det grønne. Opskrifterne, der alle er flot illustreret, er opdelt i

  • Morgenmad med et grønt twist
  • Fugl eller fisk
  • Grøn gris og ko
  • Vegetarretter
  • Salater
  • Sunde lækkerier
  • Dip, spreads og pestoer

Bagest i bogen er der udover det almindelige register et grøntsagsarkiv, så du kan slå opskrifter op udfra de forskellige grøntsager. Det er godt tænkt.Grønt og Skønt

Hvad synes jeg om bogen?

Det er en virkelig inspirerende bog for alle, der er vilde med grøntsager, eller som gerne vil have mere grønt ind i kosten. Man mærker tydeligt Camilla Thelins kærlighed til det grønne.

Mange af opskrifterne er dejligt enkle. For eksempel er der salater med bare 3-4 ingredienser, hvilket er skønt til de dage, hvor det ikke skal være så kompliceret. Der er også mange mere udfordrende og eksotiske retter, hvor der som en fin service angives alternativer til de mere specielle ingredienser.Grønt og Skønt

Bogen indeholder så mange spændende retter, at det er umuligt for mig at fortælle om bare en brøkdel af dem. Også til os LCHF´ere er der god inspiration og stort set alle retter er LCHF venlige. For eksempel er der flere tærter, hvor forfatteren anvender såvel fisk som kylling og oksekød til bund. Jeg skal helt sikkert prøve fisketærten med spinat og kyllingetærten med grønkål og serranoskinke.

Jeg har kun haft Grønt og Skønt i kort tid, men jeg er ikke i tvivl om, at det er en af de kogebøger, som jeg vil bruge flittigt.  Jeg siger tusind tak for anbefalingen og giver den hermed videre.

Bogen kan købes hos Gucca.dk (affiliatelink) og koster 329,95 kr (normalpris er 379,95 kr). Måske lidt dyrt, vil nogen synes. Men jeg tør godt love, at der er fuld valuta for pengene. Opskrifterne begynder allerede på side 15 og varer indtil side 420. Og det er ganske mange sider med opskrifter i forhold til andre kogebøger.Grønt og Skønt

Vil du vinde et eksemplar af Grønt og Skønt?

Læg en kommenter helst ovre på Facebook – eller her – senest søndag den 11/9, hvor vi trækker en vinder. Skriv gerne, hvad du synes om bogen, hvis du allerede kender den (du har samme chance for at vinde som alle andre, da vi trækker lod mellem alle besvarelser).

Anmeldereksemplar og give away er sponsoreret af FADL´s forlag.

Advertisements

10 thoughts on “Grønt og Skønt – anmeldelse og give away

  1. Maria siger:

    Det ville være mere end okay
    at vinde denne ‘giveaway’.
    Det er min familie meget vel undt
    med inspiration til mad som er mere sundt.
    Kreative opskrifter med masser af grøntsager
    er uden tvivl, noget dem smager.

    Like

  2. Birte Rasmussen siger:

    Lige noget for mig, jeg vil gerne i gang med at spise; meget grønt, protein og lidt godt olie, og så ingen sukker

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s