Brunsviger

Den traditionelle brunsviger bager vi ikke så ofte her i huset – for selvom den smager skønt, er der godt nok også mange kulhydrater i sådan en basse. Men når der er fødselsdag i familien har bagermester Kurt Vejen Madsens brunsviger altid været et must. Man er vel ægte fynbo – og med en københavner som husbond samt 3 svigerbørn fra hhv Aarhus, Jelling og Præstø, må én jo sørge for at de gode, gamle fynske opskrifter holdes i live.Jeg tør næsten garantere, at du får succes med opskriften her – for den er nærmest foolproof, som Nina ville udtrykke det. Du får en brunsviger, som har masser blødt, lækkert brød – rigeligt med karamelagtigt fyld og slutteligt en smule crunchy farin ovenpå. Og ikke at forglemme prikken over i´et – de herligt fyldte sukkerhuller.

Hvis du går igang med bagning ca 3 timer, inden gæsterne kommer – så kan du servere den perfekte brunsvigerkage. Den smager nemlig allerbedst, nybagt og lun 🙂

Brunsviger

  • Servings: 1 stor bradepande eller 2 på 22 x 36 cm
  • Print

Ingredienser

  • 4 dl lunt vand
  • 100 g smeltet og afkølet smør
  • 2 æg
  • 2 spsk  sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 pakke gær
  • hvedemel nok til en god og smidig dej (ca 1 kg)

Fyldet

  • 500 g brun farin
  • 1 sp sukker
  • 1 sp mel
  • 250 g smør
  • ½ dl vand

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til  200 ° ( eller 185 ° varmluft, hvis du bager 2 små bradepander)
  2. Lunt vand, smeltet og let afkølet smør, den smuldrede gær, salt, sukker og æg røres sammen og så meget mel hældes i, at dejen bliver god og smidig. Ikke for klistret – ikke for tør. Husk at hælde melet i lidt ad gangen.
  3. Dejen æltes grundigt sammen med hænderne og lægges tilbage i skålen.
  4. Herefter skal dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min, indtil den har dobbelt størrelse.
  5. Når dejen har hævet skal den æltes, grundigt, længe og rulles ud så den passer til bradepanden.
  6. Det er en rigtig god ide med papir i bradepanden, som når godt op over kanterne.
  7. Fyldet laver du således: ½ pakke brun farin blandes sammen med sukker og mel i en skål for sig.
  8. ½ pk. brun farin smeltes sammen med 250 g smør. Tilsæt evt ½-1 ts kanel – det giver en herlig smag, synes jeg.
  9. Tilsæt efterfølgende ½ dl koldt vand til smør/ farinblandingen og pisk det sammen. Det lyder mærkeligt, men vandet gør faktisk, at smørret absorberes fuldstændigt i farinen, så blandingen får en sirupslignende konsistens..
  10. Dejen lægges som sagt i bradepanden ( 1 stor eller 2 små)
  11. Nu skal du sprede alle dine ti nyvaskede fingre og med ca. fem centimeters mellemrum stikke dem i brunsvigeren fra den ene ende til den anden. På denne måde fremkommer de herligt fyldte sukkerhuller.
  12. Hæld nu den flydende farin/smør masse ud over dejen og fordel det jævnt.
  13. Nu skal den tørre farinblanding strøs ud over hele brunsvigeren, ovenpå den flydende masse.
  14. Gentag evt. fingerøvelsen, hvis ikke hullerne er dybe nok.
  15. Brunsvigeren skal nu efterhæve i ca. 30 min., hvorefter den bages i en 200 ° (eller 185 ° varmluft) forvarmet ovn i  ca 20 min.
  16. Hvis der er dybe huller med snask efter bagningen, kan du med en teske fordele det til de områder af brunsvigeren, der ikke er så snaskede.
  17. Hvis kagen ikke bliver spist, vil jeg anbefale, at du fryser den sammen dag og lune den, inden servering. 
Reklamer

10 thoughts on “Brunsviger

  1. Vivi Møller Larsen siger:

    Bagermester Kurt Vejen Madsens brunsviger er aldeles uovertruffen. Jeg fandt den på nettet for år tilbage da jeg var blevet træt af de evindelige vandbakkelses kagemænd som Midtjyderne elsker, og fik lyst til at vende tilbage til min vendelboske barndoms fødselsdags kage? I Vendsyssel spiser vi den dog med flødeskum og gerne rød kagegele udsprøjtet på kagen i et fint rude mønster. Så bliver det ikke ret meget bedre.
    Prøv den med flødeskum du vil ikke fortryde det.

    Like

    • ninarav siger:

      Hej Vivi
      Ja, det er en træfsikker opskrift, der lykkes hver gang.
      Flødeskum har jeg dog aldrig hørt om før – men det lyder godt for en flødeskumselsker som mig. Hvor meget bruger du til en hel brunsviger?
      Mange hilsner Kathe

      Like

  2. Sine siger:

    Hvor er jeg glad for, at du poster en opskrift uden creme.. Jeg ved ikke hvad det er for noget blasfemi, men her ovre (København) findes de stort set kun med creme, og det er altså bare forkert!! 😉

    Like

    • Kathe siger:

      Tak skal du have. Jeg ved heller ikke, hvad det er for noget med det kagecreme, der har sneget sig ind. Jeg tænker at man måske har fundet på det for at holde brunsvigeren fugtig. Jeg bryder mig heller ikke om det og det fungerer ganske fint uden 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s