Vind en Tefal Actifry

EDIT den 20/12: Så er vinderen fundet via random.org. Det blev Birgitte Kristensen med kommentar nr 4. Hvis du sender din adresse, så skal vi nok sørge for, at du får en Actifry med posten. Glædelig jul ❤

EDIT den 15/12: Vi har fået lov til at lave endnu en give away. Denne gang foregår konkurrencen udelukkende på vores FB side. Gå ind på vores FB side og deltag i konkurrencen, hvis du har lyst til at være med. Vinderen trækkes torsdag den 20/12 kl 20.

EDIT den 10/11 kl 21: Så har vi trukket vinderen af denne give away via random.org. Det blev Pernille med kommentar nr 33 (talt fra begyndelsen). Tillykke til Pernille, som har fået en mail 🙂

Som madbloggere får vi mange sjove og overraskende oplevelser. Indimellem får vi produkter ind af døren til afprøvning og anmeldelse og en efterfølgende give away. Sådan havde jeg det lidt med den Actifry fra Tefal, som vi har været så heldige af få lov til at afprøve. En Actifry kan lidt beskrives som en elektrisk stegepande, men Actifry har faktisk samme funktion som en varmluftovn. Der er bare det ekstra plus, at drejearmen sørger for langsom vending, så luften cirkulerer hele vejen rundt om det, man tilbereder. Max temperaturen er 150 grader, hvilket gør at maden tilberedes nænsomt. Actifry er blevet fremhævet for at kunne stege med et minimum af olie pga den gode belægning i panden – men man kan sagtens bruge den mængde olie, man har lyst til (som jo er mere en 1 tsk, hvis man spiser LCHF). Man kan lave nøjagtig det samme i en Actifry, som man kan finde på at stege i en gryde eller pande eller i ovnen. Man kan også lave hele gryderetter, hvor tingene tilsættes lidt ad gangen. Der følger et fint opskrifthæfte med til Actifry´en – og ellers er man hjulpet godt på ved, hvis man googler “actifry+opskrifter”. 

Anmeldelse af Tefal Actifry og give away Anmeldelse af Tefal Actifry og give away

Hvad har vi prøvet at lave i Actifry´en?

  • Brændte mandler, som blev super gode
  • Bønnefritter, som også blev rigtig fine og meget sprøde. De blev blandet med stegte løg og edamame bønner (se billedet)
  • Færdiglavede kødboller til suppe fra Levevis, som vi stegte uden olie. De blev supersprøde og vildt lækre – nærmest som små minifrikadeller
  • Kyllingstykker, som var forstegte. De blev lidt tørre, fordi vi gav dem for lang tid (hvilket jo ikke er maskinens skyld)
  • Æbler i tern, vendt i kanelsukrin. De blev sprøde udenpå og lidt bløde inden i . Rigtig fine serveret med en gang skyr.
  • Æbler indpakket i filotdej. Det blev nogle fine små, sprøde pakker. Godt.
  • Små kartofler, skåret i både (det skulle vi prøve, fordi man anbefaler Actifry´en til pommes frites lavet med meget lidt olie). De blev nu ikke så gode, som når vi laver dem i ovnen. Lidt for bløde inden i og ikke særlig sprøde udenpå, men måske var det pga skrællen.

Fordele ved en Actifry:

  • Den er ufattelig nem at bruge.
  • Den passer sig selv, når først maden er kommet i gryden. Du skal altså ikke stå og røre eller vende din mad.
  • Den har indbygget timer, så du roligt kan forlade køkkenet.
  • Der er stort set ingen risiko for at maden kan brænde på, da stegningen foregår stille og roligt
  • Rengøringen er utrolig nem pga teflonbelægningen (låget og gryden + “armen” kan gå i opvaskemaskinen
  • Man kan lave meget kaloriefattig mad i den, da der kun kræves ganske lidt olie til stegning
  • De ting, man steger, bliver meget sprøde og lækre.
  • Kødstykker eller lignende bevares i hele stykker, fordi “armen” kører så langsomt rundt

Ulemper ved en Actifry:

  • Den støjer på ca samme niveau som en emhætte (en ulempe, hvis man som os har et åbent køkken, da den oftest skal køre i 30-40 minutter)
  • Den er lidt stor og ikke særlig pæn at se på (det er min helt subjektive mening)
  • Den kan kun indeholde ca 1 kg mad

Hvem vil have glæde af en Actifry?

Det vil efter vores mening være en mindre familie på 2-4 personer (eller en single), som gerne vil spare tid i køkkenet. Det er jo fantastisk at kunne smide sine ting i gryden og så vende tilbage efter ½ time eller lidt mere til en færdig ret. Lige nu er det mest pigerne, der bruger den til en hurtig og nem frokost (det gør de til gengæld ret så ofte). Personligt vil jeg nok ikke komme til at bruge den så meget, da jeg elsker at stå og røre i mine gryder og snuse til maden, imens den tilberedes. Desuden er vi ofte mange til at spise aftensmad, så der kan det bedre betale sig at bruge ovnen. Men jeg vil helt sikkert finde min Actifry frem, når pigerne er flyttet hjemmefra og der kun skal laves mad til lillefar og jeg. Der er rigtig mange ting, som endnu ikke er afprøvet. Så kan vi jo tage os en “morfar” på sofaen, alt imens maden passer sig selv :-).

Give away til en værdi af ca 1450 kr.

tefal

Tefal har været så venlige at sponsorere 1 Tefal Actifry Snacking til en af jer læsere i denne måned + 1 i næste måned. Særligt for Snacking modellen er, at der følger en lille kurv med, så man også kan stege større ting i gryden.

Hvad skal du gøre for at deltage?

  1. Hvis du allerede har en Actifry, skal du komme med din yndlingsopskrift i kommentarfeltet
  2. Hvis du ikke har en Actifry, skal du skrive i kommentarfeltet, hvorfor du kunne tænke dig at vinde.
  3. Det er ikke et krav – men vi bliver glade, hvis du liker os på FB og/eller følger os på Bloglovin (jo flere følgere, jo bedre sponsorater til glæde for vores skønne læsere)

Vi udtrækker vinderen søndag den 10/11 kl 20.00

Actifry´en, som vi har afprøvet, er sponsoreret af Tefal, som også er sponsor for vores give away. Anmeldelsen er 100% vores egen mening om produktet.

Advertisements

101 thoughts on “Vind en Tefal Actifry

  1. Sara Berg siger:

    Jeg ønsker mig at vinde da den står på min ønskeseddel – synes simpelhen den lyder skide smart og jeg elsker køkken lir ❤

    Like

  2. Pia Rotbøl siger:

    Wauw den kunne vi godt bruge herhjemme i vores køkken, tænk alle de lækre retter, vil vil kunne tilberede i den. Det første vi vil lave i den, er pomfritter, det bedste vores store pige ved, og de bliver bare aldrig som de friturestegte i ovnen, så det vil være fantastisk med et sundt alternativ.

    Like

  3. Yvonne i siger:

    Endelig et alternativ når man som jeg i mange år har kæmpet med vægten, jubiiii har indtil videre tabt 17 kg.
    Skal så meget prøve noget kylling og de der bønnefritter lyder mumssss.
    Glædelig december

    Like

  4. Frederikke Skov siger:

    Kunne være rigtig smart med sådan en, når man har rigtig travlt og stadig skal lave mad, det er jo super smart at den kan stå og passe sig selv. Det med æbler i tern, vendt i kanelsukrin, lyder også bare som noget for mig 🙂

    Like

    • Kathe siger:

      Hejsa
      Konkurrencen sluttede i søndags – så du er desværre for sent på den. Men vi udlover en ny Actifry i løbet af december måned – så der kan du være med, hvis du vil.
      Mvh Kathe

      Like

  5. Pennie Thøgersen siger:

    Det ville være skønt at vinde en Actifry. Har kigget på den længe nu, men manden er ikke frisk på endnu en køkkendims – så ville det jo være dejligt at vinde den!! Tak for god inspiration! 🙂
    kh. Pennie

    Like

  6. Tanja Lee siger:

    Min kæreste vil have nemmere ved at lave low carb mad til mig 🙂 Og vi vil derfor kunne deles lidt mere, om de huslige pligter. Plus at maden bare ser for lækker ud – og jeg ELSKER bønnefritter!

    Like

  7. Jonna Schultz siger:

    Lyder som en spændende måde at tilberede mad på. Må absolut skrives på ønskesedlen ( hvis ikke jeg er så heldig at vinde én ) ! Er glad for inspirationen fra bloggen! Altid spændende opskrifter etc.

    Like

  8. charlotteeeeee siger:

    Hvis jeg var så heldig at vinde ville den uden tvivl gå til min mor. Hun har fablet om den MEGET længe og da jeg er studerende har jeg ikke råd til at købe en til hende. Det ville være den perfekte julegave og hun ville blive ovenud lykkelig!

    Like

  9. Charlotte siger:

    Så skulle min mor have den, hun har fablet om den i rigtigt længe og da jeg er studerende er den alt for dyr at give i julegave. Ved hun ville blive ovenud lykkelig for den!!

    Like

  10. M. Pedersen siger:

    Den ville passe fint til mig som travl single som samtidig gerne vil spare på kalorierne. Jeg er fritterafhængig, så det vil jeg nok mest lave i den. Har længe kigget efter den, så det ville være sjovt, hvis jeg var så heldig at vinde den!

    Like

  11. Mai Odgaard Petersen siger:

    Vi er for DÅRLIGE til at få spist nok grøntsager – maskinen her kunne give os en hjælpende hånd, tror jeg. Men ja, er vist enig; den ser lidt stor og klodset ud. Menæh, jeg tror godt vi ku’ finde plads til den i skabet 🙂

    Like

  12. Fastrup siger:

    Vi har en ovn uden varmluft, men pomfritter er det bedste (bare ikke, når de er slatne – hvilket de bliver i vores forældede ovn)! Min kæreste er ved at tabe sig – han mangler kun de sidste 10 kg, og at kunne lave sund og nem mad ville virkeligt være en hjælp. Desværre har vi ikke selv råd til e Actifry.

    Like

  13. Louise Holm Sørensen siger:

    Hej. jeg vejer snart 130kg og er i gang med en kur der hedder LCHF, jeg lider af mange forskellige ting, fysisk og psykisk, og lever med en del smerter, der gør det svært for mig at kunne overskue mad, og madlavningen , men mit ønske er at livet kunne være nemmere for mig, mere overskuligt (feks med Artifry), og hjælpe mig videre på den rette vej mod vægttab. Jeg vil heller aldrig få råd til den, da jeg lever af en kontanthjælp, som er svært at overskue, med det store forbrug ,af lidt dyre prudukter ,på min nye kur.
    Med venlig hilsen Louise

    Like

  14. Cindy Juhl Svendsen siger:

    Den ville klæde mit køkken så utroligt godt. Vi spiser LCHF herhjemme og stort set alt laves fra bunden. Den ville være mig en stor hjælp til tilberedning af vores velsmagende måltider. Jeg er sikker på jeg vil kunne lokke ungerne med i køkkenet hvis jeg er så heldig at vinde 🙂

    Like

  15. Juliane Rask Maack siger:

    Jeg er 18 år, og vildt glad for mad og elsker at eksperimentere! jeg følger jævnligt bloggen her, da jeg synes det er nogle vildt inspirerende opskrifter! jeg går selv og drømmer lidt om at lave en madblog – så jeg bruger meget tid herinde, for at finde god tips og ideer. Tefal Actifry lyder helt vildt smart! jeg er ikke selv til fed mad, og synes det kan være svært at undlade fedtstof på panden, og det her er jo en genial løsning! Mange håbefulde hilsner fra madelskeren 😉

    Like

  16. Nicoline Ravnborg siger:

    Jeg er i gang med en stor livsstilsændring og mit store problem er at få inspiration til at lave lækre og sunde retter som ikke tager alt for lang tid. Med en actifry tror jeg at jeg vil få nemmere ved at lave sunde retter som også er nemme at lave i en travl hverdag!

    Like

  17. Nana siger:

    Tak for en skøn blog !

    Jeg kunne godt tænke mig sådan maskine 🙂
    Jeg lever alene og er på su så sådan en ville være super for mig, at lave mad i til bare mig ! Åhhh rodfrugter og bønnefritter 🙂

    Like

  18. Line Madsen siger:

    Jeg kunne godt tænke mig at vinde da min kæreste og jeg har en meget travl hverdag, hvor vi begge kommer sent hjem og tiden til madlavning derfor er sparsom, det ville derfor være genialt at actrify’en kunne passe maden mens vasketøjet blev ordnet og kæresten var til træning. Jeg krydser fingre xxxxx 🙂

    Like

  19. Simone siger:

    Jeg er en ung studerende pige som går meget op i madlavning, og jeg elsker at afprøve og eksperimentere med nye redskaber og ingredienser, din blog har inspireret mig rigtig meget og jeg har kaster mig ud i en masse af dine opskrifter. Da jeg bor på et kollegie med fælleskøkken er støj en del af hver dag i køkkenet, så det vil ikke være et problem. For det andet ville dette redskab være super smart for en som mig, da jeg trygt kan efterlade den kørende og gå ned på værelset imens jeg læser videre :). Så jeg tror jeg ville bruge denne maskine med stor glæde 🙂

    Like

  20. Signe siger:

    Jeg tror, mine kollegie bofæller ville blive glade, hvis jeg vandt denne. Så ville vi kunne få lidt hjælp i køkkenet, når vi laver mad til 10 personer på en gang 😉

    Like

  21. Camilla siger:

    Med en lille dreng på 2½ og en ny baby på vej til januar, ville det være SKØNT md lidt ekstra hjælp i køkkenet til de dage hvor overskud og tid ikke er helt i top 🙂

    Like

  22. Monica Figgé Jensen siger:

    Jeg vil gerne vinde, fordi det vil være rart med at spare tid i køkkenet, da jeg har kronisk piskesmæld og en rygskade efter, at jeg blev påkørt, så jeg kan ikke holde til at stå for længe ad gange i køkkenet. En ting er at spare tid, men jeg vil også gerne leve primært sundt og jeg har hørt så meget godt om Actifry.

    Like

  23. Mette Frederiksen siger:

    Fantastisk præmie. Hvor kunne det være fedt at vinde den.

    Ville være skønt at kunne lave lækre ting i maskinen, som smager syndigt – men er meget sundere end man tror.

    Det første der ville skulle afprøves, ville helt klart være de brændte mandler – så kunne det nemt blive fast inventar herhjemme i julen 🙂

    Like

  24. Rikke Skivild siger:

    Den vil jeg/vi meget gerne vinde. Jeg har PCOS og skal helst have insulinsænkende kost, og min mand har haft en blodprop i hjertet og forhøjet kolesterol (arveligt betinget) 😉

    Like

  25. Janne siger:

    Jeg følger jer allerede- og jeg ville bruge Actifry til alle mine grøntsager, som jeg spiser en masse af – tænker den kan lette min hverdag, da vi kun er to personer i husholdningen, så slipper vi for at bruge ovnene hele tiden + det er vel også ren win ikke at koge grøntsagerne, de bliver ikke altid så lækre, forestiller mig at de ville blive det i sådan en 🙂

    Like

  26. Lene siger:

    Årh den vil jeg rigtig gerne vinde:-) Jeg er igang med kostomlægning, da jeg og min datter har fået konstateret gluten og lactose intolerance. Derudover kæmper min datter med overfløde kilo – og det betyder, at jeg bruger (synes jeg!) oceaner af tid i køkkenet. Mest tid bruger jeg på at afprøve og udtænke nye retter, som tilgodeser hele familien, og som ikke indeholder “forbudte ting”. Med en Actifry tror jeg, at jeg i langt højere grad end i dag, kan lave velsmagende, nye og lette retter med stort set nul fedtstof. Det ville være helt fantastisk at være den lykkelige ejer af sådan en maskine:-)

    Like

  27. Iver Jakobsen siger:

    Jeg elsker at lave mad, og laver også hjemmelavede kartofler som jeg pensler med en lille smule olie og steger i ovnen. Desværre er min ovn en gammel gasovn uden varmluft, så hjemmelavede pommes og andre rodfrugter bliver ikke så gode (dem i siderne bliver nemt brændt, mens dem i midten bliver ok). Actifry kunne måske være løsningen.

    Like

  28. Xenia siger:

    Jeg vil gerne vinde, fordi jeg er sikker på, at den vil blive min bedste ven, når jeg laver hhv. bønnefritter og baconstegte rosenkål – og sikkert en masse andre ting også, hvis først man alligevel har den. Jeg krydser! 😀

    Like

  29. Annette Mikkelsen siger:

    Min 17-årige datter har store problemer med sin tarm. Det går både udover hendes sociale liv og hendes uddannelse. Hun skal spise meget ensidigt for ikke at få ondt i maven, og det kan til tider være svært for hende. Det ville helt sikkert gøre det lettere for hende at lave mad, hun kan tåle, hvis hun vandt denne.

    Like

  30. Anita siger:

    Den har jeg haft kig på læææænge, men har ikke købt den. Min mand har følingssyge og skal derfor spise proteinfattigt, hvilket gør, at vi spiser mange grøntsager herhjemme. Sådan en fætter vil give os mulighed for at kunne tilberede nogle grøntsager på en ny måde uden at det påvirker vægten på samme måde som en normalt frituregryde.

    Så er det vist bare tilbage at krydse fingre XXX

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s