Uge 2: Slank med mellemmåltider på under 5 minutter

Som de fleste ved, er det en udfordring at være på kur imellem måltiderne. Især, når lækkersulten melder sig – og man skal have noget sødt her og nu. I sidste uge, skrev vi om metadonslik – slik uden sukker, men som alligevel kan tilfredsstille den søde tand. Men indimellem kan man eller vil man ikke handle. Hvilke muligheder er der så? Som de sukkergrise, vi er, har vi udviklet en række lækre mellemmåltider, som ihvertfald kan tilfredsstille vores søde tænder. Kendetegnende ved opskrifterne er, at de alle kan laves på under 5 minutter og kan udgøre det for et mellemmåltid på 100 – 150 kcal.

Slank med mellemmåltider på under 5 minutter

Slank med mellemmåltider på under 5 minutter

Hvad bør man have i huset?

Mellemmåltiderne kræver ikke så meget tid, men kræver at man har tænkt lidt, inden lækkersulten melder sig og derfor har ingredienserne i huset. Vi har f.eks. altid disse ting, så vi hurtigt kan kreere et lækkert mellemmåltid:

  • fromage frais, hytteost, skummetmælk og blåbær samt gulerødder i køleskabet
  • jordbær, hindbær og bananer i skiver i fryseren.
  • flydende sød, vaniljepulver og forskellige nødder 

Mandler og gulerødder

En tro følgesvend for os er vores lille dåse med gulerødder i skiver og mandler. Sådan en har vi altid med i tasken, når vi er i skole eller på job. Mandler og gulerødder klæder hinanden utrolig godt, og er et sundt og nemt lille mellemmåltid. Man vasker en almindelig gulerod, skiver den, op i en lille baholder sammen med en lille håndfuld mandler (ca 15 g). VUPTI 2 minutter og du har en lækker snack på 100 kcal.

Mandler og gulerødder

Mandler og gulerødder

Mælkeskum med jordbær

Nogle af vores opskrifter kræver en stavblender. Vi har en Bamix stavblender (som vi elsker) og det er, så vidt vi ved, den eneste stavblender der kan piske skummetmælk til en konsistens, der minder fuldstændig om flødeskum. Vi bruger tit skummet blandet med sød og vaniljepulver i en kop kaffe (MUMS), men laver indimellem og jordbær eller hindbærskum. Man blender lidt iskoldt skummetmælk i en høj, smal beholder. Tilsætter lidt flydende sød, lidt vaniljepulver og lidt jordbær eller hindbær. VUPTI 2 minutter, og du har et meget lækkert mellemmåltid på under 50 kcal. Men det kan som sagt kun laves med en Bamix blender (med piskeskiven uden huller).

IMG_1572

Mælkeskum med jordbær

Hytteost med blåbær og valnødder

Jeg er helt vild med hytteost. Det er for de fleste sådan, at man enten elsker eller hader hytteost. Hvis man er til det, er det en fortrinlig spise, der kan bruges til alverdens ting. Jeg er ikke så vild med at bruge det i salater o.lign., da jeg synes, at det kommer til at se knap så appetitligt ud. Jeg bruger oftest hytteosten som en sød mellemret, der næsten giver mig associationer til ris á la mande. Hytteosten er jo supersund, fordi den indeholder masser af protein og meget få kulhydrater. Jeg blander 100 g hytteost 4%  lidt flydende sød og lidt vaniljepulver. Op i et glas, pyntes med nogle få blåbær og lidt hakkede valnødder. VUPTI 2 minutter og du har et nemt og lækkert mellemmåltid på ca 150 kcal.

Hytteost med valnødder og blåbær

Hytteost med valnødder og blåbær

Her er et udpluk af de nemme og søde mellemmåltider, som vi tidligere har lagt på bloggen:

Chokolademandler med kanel Sukrin (OBS 10 stk af disse giver 100 kcal)

Jordbær/Rabarber Trifli med Fromage Frais

Pandekager med is og proteiner for under 100 kcal

Slanke Bananpandekager

Sund banan is

Sund Jordbær is

Æbledessert på 5 minutter

4 thoughts on “Uge 2: Slank med mellemmåltider på under 5 minutter

  1. Sheila siger:

    Sikke et fint og inspirerende indlæg – den hytteost dessert må jeg lige have handlet ind til. Den kunne passe perfekt til aftenkaffen lige pt, mums! 🙂

    Like

Skriv et svar til Hanne Annuller svar