Favoritter

Når vi spiser LCHF er det naturligvis ikke meget af det søde, der kommer indenfor døren. Derfor er vi ganske kræsne, når vi vælger vores søde produkter til low carb desserter og bagning. Dels går vi efter en ordenlig kvalitet – for når det skal være, så skal det altså være ordentligt. Dels er der søde produkter, som er lidt mere “sunde” end andre – selvom det nok er en overdrivelse at kalde produkterne for sunde. Der er nogle bestemte ting, som vi kigger efter, når vi skal på jagt efter søde sager til bagning:

  1. En god kvalitetschokolade, helst med kakaoindhold på over 70%
  2. Gode nødder af alle slags
  3. Frysetørret frugt, som giver max smag for få kulhydrater
  4. Pynt – pynter altid – også på low carb kager. Det er nemlig sødt for øjet.

Med hensyn til mel og sukker, så bruger vi udelukkende nøddemel og Sukrins produkter, når vi bager low carb. Se evt. vores “Favorit low carb produkter”

Se en oversigt over vores syndige opskrifter lige her.

Her får I en oversigt over vores foretrukne “sunde” søde sager:

 

valrhona-feves-guanaja-70-1-kgValrhona 70 % chokolade

Valrhona Feves Guanaja 70% mørk chokolade med 70% kakao. En eksklusiv konditor/kokkechokolade med en blanding af kakaosorterne Trinitario, Criollo og Forasteros fra Sydamerika. Her er tale om en helbitter chokolade med en fornem balance mellem bitterhed, syrlighed og sødme. Fremragende til bagte desserter, kolde cremer, mousse, is og trøfler

amma-okologisk-100-kakao-80-gramChokolade med 100 % kakao

Chokoladen her er med 100% kakao og altså ingen sukker overhovedet. Det kan faktisk være lidt svært at få fat i 100 % chokolade og den er heller ikke helt billig. Chokoladen er ret populær her i familien – dels fordi den faktisk smager godt som snack (i små mængder), og den er velegnet som “krydderi” i både det søde og salte køkken.

amma-okologisk-kakaonibs-75-gramKakaonibs

Økologiske kakaonibs fra AMMA er fremstillet af rene, rå, knuste kakaobønner. Dem bruger jeg ofte som pynt i og på både kager og desserter. Jeg hakker dem og drysser med dem. De er dejligt crunchy og indeholder kun kakaobønner og er meget intense i smagen. Så der skal ikke bruges så mange af dem.

callebaut-chokolade-mork-538-kakao-1-kgCallebaut 53,8 % chokolade

Hvis jeg skal lave en af mine syndige kager, er dette min foretrukne chokolade. Den er skøn at arbejde med, smager helt vidunderligt og så koster kun ca det halve af Valrhonas (ca 150 kr/ kg, hvilket er næsten samme pris som Nettos den billige). Chokoladen er fra belgiske Callebaut, som er kendt for at lave noget af den bedste chokolade til bage- og konfektbrug. Chokoladeknapperne er specielt udviklet til at smelte og er super gode at arbejde med. Chokoladen findes ogso i en hvid og en lys udgave.

IMG_4826Pistacienødder

Flotte, grønne usaltede pistacienødder. De er lidt dyrere end de almindelige pistacienødder, men de er så smukke og grønne. Jeg bruger dem udelukkende pga udseendet, for jeg kan ikke rigtig smage forskel på dem og de billige. Jeg bruger dem udelukkende til pynt. Hvis jeg skal have pistacienødder i en kage eller ret, vil jeg vælge de billige af slagsen.

frysetorret-jordbaerFrysetørrede bær

Jeg elsker dem simpelthen, de frysetørrede jordbær. De er så smukke og fine og så smager de rent faktisk af jordbær. De har en frisk og let syrlig smag, en herlig duft og en flot farve. Jeg bruger dem som pynt på kager, smoothies og desserter. Der findes et hav af forskellige frysetørrede bær. Udover jordbær, er mine yndlings-tørrede-bær havtorn og hindbær.

IMG_5482Pynt til øjet

Selvom man laver low carb kager, skal der være noget sødt til øjet. Man spiser jo også med øjnene. Jeg er ikke til overpyntede desserter og kager, men ganske lidt pynt kan hæve niveauet på begge dele. Prøv med nogle få af disse smukke hjerter på en muffin eller et par tilfældigt kastede blomster på en enkel dessert gøre en stor forskel. Og det uden at ødelægge blodsukkeret.

79526_Vaniljepulver-tVaniljepulver:

Bourbon-vaniljen er en højtelsket klassiker. Lokker med sin sødmefyldte, krydrede og delikate magi. Vaniljepulver er som almindelige vaniljestænger, bare nemmere. Ren vanilje uden tilsat sukker. Urtekrams udgave er det eneste danske produkt, der findes uden tilsat sukker – og det er et ganske fint produkt. Men dyrt. Vi køber vores vanilje i UK i store mængder og meget begejstrede for deres MADAGASCAN VANILLA POWDER, som ikke indeholder sukker. Vi køber altid i en pose med 500 g  (det kan holde sig i 1 år efter åbning og leveres i en luft- og lystæt pose. Vi elsker at  frådse med vaniljepulver, og det kan vi gøre, da det kun koster ca 1/4 af prisen på Urtekrams vaniljepulver – nemlig ca 7,50 kr incl porto/ 10 g.

 

Enkelte af billederne på denne side stammer fra Bagetid.dk

Denne side indeholder affiliate links, der giver os kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Vi linker altid kun til produkter, som vi selv har brugt og og kan stå inde for.

 

 

 

2 thoughts on “Favoritter

Skriv en kommentar