Kähler blogger event og give away

EDIT den 24/11 kl 20: Vi har fundet vinderen af vores give away. 1000 tak for alle jeres spændende og kreative forslag. Det var utrolig svært at vælge, men vi har besluttet os for, at vinderen er Katrine, som har bloggen lowcarblivsstil.dk. Katrine vandt med følgende forslag (og vi håber, at få lov til at bringe opskriften):

Ej, hvor er det nogle fine sager! 🙂
Jeg ville elske sættet i farve jade – den er da for skøn! 🙂
Uhh.. Det bliver meget sværere at vælge hvilke lækre low carb lækkerier der skal i. Men jeg tror ikke jeg kommer uden om, at lave min fudge med kokosmælk med lakrids/hindbær coating – Det er så lækkert! 🙂
KH. Katrine

I slutningen af september var vi så heldige at blive inviteret til en blogger eftermiddag i Kählers smukke patriciervilla i Aarhus, hvor de også driver restauranten Kähler Villa Dining. Det var vores første rigtige blogger event og vi var meget spændte. Derfor var vi heller ikke i tvivl om at vi ville rejse den lange vej, så vi 3 tøser satte os ind i Volvo´en og kørte fra Odense til Aarhus midt i eftermiddagstrafikken.

Men godt at vi gjorde det, for det var en stor oplevelse. Kähler havde inviteret ca 24 bloggere, hvor de fleste var bloggere indenfor mode og livsstil. Faktisk var der kun os og så Malou Klidmoster, som var madbloggere. Men det var til gengæld også vældig hyggeligt at sludre med hende om vores fælles interesse for mad – selvom de andre altså også var ganske søde.

Det var også rigtig hyggeligt at møde folkene bag Kähler, som vi i forvejen kendte lidt til fra vores mail korrespondance. Her sidder Nina i en stille stund og sender en lille sms  (billedet venligst udlånt af Stylepusher.dk, som også var med i Aarhus 🙂

Kähler blogger event og give away

Kähler blogger event og give away

Designeren bag Mano serien, Jeanette List Amstrup, præsenterede Mano serien og fortalte os om sine tanker bag kollektionen. Hun fortalte bl.a.,at ideen til seriens organiske former fik hun ved at fylde gips i ballonerne, forme keramikken uden om ballonerne og på den måde mærke, hvad der føltes rigtigt.

Formålet med hendes design er at lave ting, der ikke står gemt i køkkenskabet, men som appellerer til at blive brugt. Det var en stor oplevelse at høre om hendes arbejdsprocesser, men også være i villaen, som er utrolig smagfuldt indrettet med dansk design gennem mange årtier.

Kähler blogger event og give away

Vi har fået nogle forskellige skåle og kopper fra Mano i farverne rød, grøn og blomme. De er virkelig smukke og kan kombineres på kryds og tværs. For mig er det en helt ny oplevelse, at tingene ikke skal være helt ens for at passe sammen. Men det bedste ved Mano serien er de organiske former, som nærmest råber om at blive brugt.

Kruset, som er mit yndlings, ligger bare så godt i hånden og føles hyggeligt og rart. Og når man har hørt Jeanetts Amstrups beskrivelse af, hvordan hun har skabt det – ja, så forstår man, hvorfor det er så rart at holde om.

Kähler har været så gavmilde at sponsorere en give away til en af jer læsere.  En af jer kan vinde et stort krus, et lille krus, en skål og en tallerken fra Mano serien ( i en valgfri farve) til en samlet værdi af 570 kr.

Krav til deltagelse i vores give away:

  1. Du skal blot gå ind på Kählers hjemmeside og beslutte dig for, hvilken farve, du kunne tænke dig.
  2. Noter farven i en kommentar til indlægget her.
  3. Dernæst skal du i den samme kommentar fortælle, hvilke julegodter (gerne low carb), som du kunne tænke dig at servere i dine Mano produkter.
  4. Du må meget gerne følge os på Bloglovin og/ eller like os på FB – det er dog ikke et krav for deltagelse i konkurrencen. Men jo flere faste læsere, vi har – jo gladere bliver vores sponsorer. Og glade sponsorer betyder gode (og store) give aways til jer 🙂

Vi vælger en vinder søndag den 24/11 kl 20.00.

Præmien er sponsoreret af Kähler, men indholdet i dette indlæg er 100 % vores egne meninger.

113 thoughts on “Kähler blogger event og give away

  1. Marie Rørbæk siger:
    Marie Rørbæk's avatar

    Åh! Hvor er det dejligt med et design, der virkelig er blevet kælet for. Jeg har allerede forelsket mig i grøn/blå (de kalder den vidst for jade) sæt – men som du siger, kan det jo mixes på kryds og tværs! Jeg vil nok servere dadel- eller figenkonfekt. Eller små banan/havregryn cookies! Hold fast, hvor jeg glæder mig til jul…

    Like

  2. Cecilie siger:
    Cecilie's avatar

    Virkelig god konkurrence, er helt vild med designet! Jeg ville ønske det i jade, og jeg ville enten servere hjemmebagte pebernødder eller lækre daddelkugler vendt i kokos 🙂

    Like

  3. Louise siger:
    Louise's avatar

    De er simpelthen så fine! Jeg er helt vild med Jade-nuancen 🙂
    Jeg ville nok servere mine yndlings-daddelkugler, som er blendet daddel, hakkede valnødder og mandler, lidt kokosolie og en masse julekrydderier som kanel, kardemomme, nelliker, vanilje og ingefær

    Like

  4. anne siger:
    anne's avatar

    Jeg ville elske at servere lækre julesnack i det plum farvede sæt. Jeg vil servere mandler (vendt i hhv. lakrids- og kakaopulver) og måske nogle hjemmelavede bountys med god, mørk chokolade – eller dadelkugler. Glædelig jul! 🙂

    Like

  5. Martin Villumsen siger:
    Martin Villumsen's avatar

    Uh! Jeg er helt tosset med Kähler, og har endnu ikke fået anskaffet mig noget af deres keramik 🙂

    Jeg synes, at blommefarven er rigtig fin så den kunne jeg godt tænke mig at vinde.. Jeg kunne f.eks. finde på at servere nogle lækre honninghjertekager i her op til jul – det ville være rigtig fint! 🙂

    Like

  6. Kirstine siger:
    Kirstine's avatar

    Det skulle helt sikkert være i plum som jeg synes er den flottest farve og ville gå godt til det stel jeg allerede har! I dem ville jeg blande traditionelle julegodter som min mors konfekt og min mormors brunkager med mere “sunde” godter som daddelkugler, hjemmelavet orange marcipan og mørk choko-knas med pistacie og mandler 🙂 Så ville det virkelig være jul 🙂

    Like

  7. Lotte siger:
    Lotte's avatar

    Det kunne være rigtigt fedt at servere nogle af de lækre og rimelig sunde daddelkugler i den smukke grønne farve (jade). Og jeg følger jer allerede via Bloglovin:-)

    Like

  8. Yvonne i siger:
    Yvonne i's avatar

    Rødt er bare så flot 😉
    En go kop latte med hjemmelavet chokolade og havregrynskugler, så kan det da vist godt blive jul :-))))

    Like

  9. Cille siger:
    Cille's avatar

    Skøn præmie! Allerhelst ønskede jeg mig et blandet sæt;-) og alle farver vil passe til mine grøntsagsstave m lidt dip. Men når jeg nu skal vælge håber jeg på en turkis præmie:-)

    Like

  10. Maria Ørum siger:
    Maria Ørum's avatar

    Jeg kunne godt tænke mig et i rødt, passer både til julen og min røde tråd i køkkenet..
    Ville fylde dem med nødder, soltørrede dadler og figenguf rullet i kokos

    Like

  11. Pia H siger:
    Pia H's avatar

    Rød Kähler… helt klart. ;-D
    Jeg er nok en anelse kedelig, men jeg ville serverer clementiner i både, store saftige appelsiner og forskellige nødder… det hører sig julen til i min verden.
    Følger allerede via Bloglovin’

    Like

  12. Signe O. siger:
    Signe O.'s avatar

    Jeg kunne da vildt godt tænke mig sådan et sæt i rød – det er bare en farve, man ikke kommer udenom i juletiden 🙂
    Jeg vil servere mandler (vendt i hhv. lakrids- og kakaopulver) og måske nogle hjemmelavede bountys med god, mørk chokolade – eller dadelkugler. Glædelig jul! 🙂

    Like

  13. Katrine - lowcarblivsstil.dk siger:
    Katrine - lowcarblivsstil.dk's avatar

    Ej, hvor er det nogle fina sager! 🙂
    Jeg ville elske sættet i farve jade – den er da for skøn! 🙂
    Uhh.. Det bliver meget sværere at vælge hvilke lækre low carb lækkerier der skal i. Men jeg tror ikke jeg kommer uden om, at lave min fudge med kokosmælk med lakrids/hindbær coating – Det er så lækkert! 🙂
    KH. Katrine

    Like

  14. freja lh siger:
    freja lh's avatar

    Jade, den er flot og frisk!
    Jeg ville nok lave nok konfekt med dadler, mandler, mørk chokolade (ca. 80 %), rom osv. Tingene er ikke nær så usunde som hvid/mælkechokolade og marcipan. Det villle være et fint alternativ

    Like

  15. Kirsten siger:
    Kirsten's avatar

    Åh, det er svært at vælge! Plum, tror jeg.

    Jeg ville servere glühwein og saltmandler – alternativt nogle kugler, jeg pønser på at lave med figen, smeltet chokolade og lakridspulver…

    Like

  16. Elisabeth Mortensen siger:
    Elisabeth Mortensen's avatar

    Rød, da det er dejlig julet. jeg ville lave lækre daddelkugler med brugkage smag, vanilje og gingerbread så lækkert:)

    Like

  17. Maria siger:
    Maria's avatar

    Ægge latte i et jadefarvet krus samt mandler som er overtrukket med hvid chokolade og drysset med hhv lakrids og frysetørret hindbær i skålen :))

    Like

  18. Line Haugaard siger:
    Line Haugaard's avatar

    Den grønne farve er fantastisk – den vil passe flot til mit julebord. Varm hvid gløgg, mandler ristet i sukker og vanille (den sundere microovns version) samt tørrede tranebær. Vel bekomme 🙂

    Like

  19. Maja Fuglsang siger:
    Maja Fuglsang's avatar

    Jeg ville elske sættet i “Jade” 🙂

    Puha, det er svært, ved ikke lige hvor low carb det er 😀 men hjemmelave ristede mandler vendt i chokolade og kakao eller kakao/lakridspulver, og hjemmelavede æble “chips” med en smule kanel drys er et hit her hjemme 🙂

    Like

  20. Louise siger:
    Louise's avatar

    Den røde farve er lige i øjet til julens lækkerier, både de sunde og usunde. Af den sunde slags skal de fyldes med brændte mandler og mandler vendt i kanel/chokolade. Så skal der laves figenkugler med nødder og skal jeg prøve en low carb risengrød 🙂 Af drikkelse er en hvid gløgg et hit herhjemme og selvfølgelig kaffe, måske med kanel eller lakrids. Kh Louise

    Like

  21. Anne - fra den omvendte verden siger:
    Anne - fra den omvendte verden's avatar

    Det skulle helt sikker være farven: Jade. Min all time favorit farve – minder mig om ferie i Grækenland med det smukkeste tyrkise hav. Hvor er det trist at det er vinter, og ikke sommer vi går i mod…
    Jeg har LCHF-karameller på programmet i weekenden, som jeg tror vil være de perfekte godter til december måned – og måske et par veninde/værtinde-gaver inden da. Gyldne karameller i tyrkise fade – det vil være så fint!
    God weekend og KH
    Anne

    Like

  22. Lis siger:
    Lis's avatar

    Jade vil passe fint ind i min jul – chokolade og brændte mandler og andre godter eller måske en lækker LCHF småkage. Sikken en jul med noget smukt på bordet..

    Like

  23. Louise Bach Jensen siger:
    Louise Bach Jensen's avatar

    Jeg er også vild med farven “plum/blomme”, så den vil jeg gerne vinde 🙂
    Jeg tror jeg ville servere et lille udvalg. Min veninde og jeg laver hvert år op til jul, alle de julegodter vi kan finde på, til begge familier. Vi laver bl.a. choko-flakes (cornflakes, rosiner og mørk chokolade), konfekt, nougat-brud, en julemüslibar og meget mere. (De julegodter kommer også på min blog, når de er lavet) 🙂
    God weekend
    Louise

    Like

  24. Nadine siger:
    Nadine's avatar

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig det i blomme, så flot en farve 🙂
    Jeg ville nok servere kokostoppe og fedtbomber i dem 🙂 Evt. udvide til bounty og snickers afhængig af, hvor meget tid jeg har til at være kreativ i køkkenet 🙂

    Like

  25. Katrine Frisgaard Gunnersen siger:
    Katrine Frisgaard Gunnersen's avatar

    Jeg vil gerne have det i hvidt 🙂
    Jeg vil servere honningristede mandler – vendt i en smule kanel. Desuden skal der være rosiner, dadler og andet julet. Det blir godt og det blir lækkert.

    Like

  26. Fastrup siger:
    Fastrup's avatar

    Jeg kunne godt tænke mig et sæt i blomme. Og så ville jeg drikke sund kakao (lavet på 2 dl kogt vand, 1,5 tsk rå kakaopulver, lidt kanel eller lakridspulver og smagt til med stevia). Til det ville jeg spise ristede lakrids-mandler! Mums 🙂

    Like

  27. Susanne Laurberg siger:
    Susanne Laurberg's avatar

    Jeg ville elske det røde sæt og nyde det her i julen.
    Kopperne vil da være perfekte til Glögg og så alskens lækkerrier til…bla. lækre brændte mandler med kanel og kakao.. mums

    Ellers syntes jeg nu også, at det er drønflot når man blander sættet i farverne.

    Like

Skriv et svar til Katrine Frisgaard Gunnersen Annuller svar