Fødselsdagsboller – de allerbedste

Her i familien bryder vi med vores LCHF principper, når der er fødselsdag. Her står den nemlig på lækre og traditionelle kager som for eksempel brunsviger, Sofies Hemmelighed og ikke mindst disse fødselsdagsboller med et godt lag ægte smør (det er så det eneste LCHF, vi har med på menuen).

Kakaoen springer vi over, for alle disse gode sager kræver et par gode kopper kaffe. Hvis jeg er lidt doven (og det sker), så laver jeg en dobbelt portion af dejen her (for den er altså god) og bruger den anden halvdel til vores brunsviger (det giver en bradepande på ca 20 x 30 cm).

Fødselsdagsboller

IngredienserFødselsdagsboller-2

(lav evt dobbelt portion og få dej til en 20 x 30 cm brunsviger):

  • 50 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 100 g smør
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk kardemomme
  • ca 350 g protein hvedemel
  • ca 150 g groft speltmel (eller brug kun hvedemel)
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

  1. Lun mælken og smør, indtil smørret er næsten er smeltet.
  2. Smuldr gøren i en skål.
  3. Afkøl blandingen, indtil den er “lillefingervarm” og hæld over gæren.
  4. Tilsæt sukker, salt og det sammenpiskede æg.
  5. Rør det meste af melet i lidt efter lidt
  6. Tag dejen ud på bordet og ælt den grundigt med så meget mel, at den stadig er lidt fedtet men ikke hænger i bordet.
  7. Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til og lad den hæve i ca ½ time
  8. Slå dejen forsigtigt sammen og del den i 16 lige store stykker.
  9. Form boller og sæt dem på en plade.
  10. Efterhæver ½ time, hvorefter de pensles med sammenpisket æg
  11. Bages midt i ovnen ved 200 gr varmluft i 10-12 minutter.

Inspiration til opskriften har jeg fundet hos Himmelskekager.dk

2 thoughts on “Fødselsdagsboller – de allerbedste

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s