I fredags havde jeg møde med min diætist, som for 6 år siden hjalp mig med at tabe 50 kg.
2 år efter mit vægttab (i 2012 pådrog jeg mig en rygfraktur. Denne medførte mange ændringer i mit liv – bl.a. stop for træning, 1 års kamp for at blive afklaret rent jobmæssigt og desværre også 20 kg ekstra på sidebenene.
Umiddelbart efter min rygskade gik jeg fra low carb til LCHF, som jeg nu har spist i 2½ år. Om det er LCHF eller manglende træning eller trøstespiseri, der er årsag til vægtøgningen – ja det er svært at sige. Men ikke desto mindre er det utrolig svært for mig at komme ned i vægt.
Diætisten mener, at min krop trænger til et wake up call. Derfor har vi taget en for mig lidt grænseoverskridende beslutning. Planen er en fordeling på 30-40% protein, 25 % kulhydrat og max 40 % fedt. Jeg kommer til at ligge på 88 g klhydrat dgl – så det er stadig liberal LCHF (omend det er mange kh, synes jeg). Jeg spiser normalt max 10 % kulhydrat og ca 60 % fedt.
Min energifordeling ser således ud
- Kalorier: ca 1400/ dag
- Kulhydrat 10-15 E% (under 50 g/ dag)
- Protein 20 – 30 E% ( 90 – 125 g/ dag)
- Fedt 50 – 65 E% (80 – 115 g/ dag)
Mine madplaner
Morgenmad og frokost
- Flødeskyr med nødder og bær
- 2 TH boller med hamburgerryg, 2 sp pesto og salat
- Ostepaneret omelet med masser af grønt
- Frokostsalat med hellefisk og æg
- 200 g rejer, torskerogn, makrel i tomat eller tun i vand med 2 sp aioli. Dertil grøntsager – f.eks. tomat, peberfrugt, agurk, salat samt en masse friske krydderurter
- Rester af aftensmaden
Aftensmad
Jeg laver næsten altid til et par dage ad gangen. Jeg spiser ca 150 g kød/ 200 g fisk pr måltid, ½ tallerkenfuld grøntsager samt 2 sp fedtstof.
- Gisou med bacon og porrer
- Langtidsstegt culotte med salat
- Hakkebøf med falsk couscous
- Cevapcici (smager virkeligt godt – kan fås i Aldi, LIDL og Netto og har < 1 g kulhydrat/ 100 g) med bønnefritter.
- Caesar salat
- Grillet kylling med stuvet spidskål
- Grillede pølser med salat
- Torsk med salat af grønne asparges, kapers og æg (opskrift følger)
- Vild laksefilet i ovn med mozzarellagratinerede blomkålsbuketter
- Spicy rejesauce med blomkål (ja, jeg elsker blomkål <3)
Mellemmåltider:
Jeg spiser sjældent mellemmåltider, men indimellem snupper jeg for for ca 100 kcal af nedenstående til min aftenkaffe. Det skal tilføjes, at jeg altid bruger 1 sp fløde i min kaffe (og det bliver afmålt hver eneste gang, da jeg ellers kommer for meget i):
- 2 stk chiaknækbrød med ost
- 2 stk marengskys
- 2 stk mandelkonfekt
- et par gange er der også røget en iskold frappé indenbords
Læs kommentarerne til indlægget her