Familien Rav

Velkommen til Ravfood, som er vores familie blog. Vi er en mad- og sundhedsglad mor og hendes 2 tvillingedøtre (mændene i familien er knap så sundhedsorienterede). For at samle og bevare vores familieopskrifter valgte vi i slutningen af 2012 at oprette Rav Food.

Hvis du vil vide lidt mere om, hvordan du finder det, som du skal bruge på bloggen – så tjek denne lille guide.

Vores familie består af:

  • Kathe Rav, 54 år, neonatalsygeplejerske, amatørfotograf, low carb madnørd og altid på slankekur.
  • Nina Rav, psykologistuderende og madnørd på 22 år
  • Katrine Rav, ingeniørstuderende, amatørfotograf og friluftsentusiast på 22 år
  • Far Ivan, der ikke er så meget for al vores sunde mad (så han får lidt kager og stivelse i ny og næ)
  • Storebror Mathias, som studerer datalogi og bor i Århus – og ikke interesserer sig så meget for mad

img_0434-2Nina og Kathe står for opskrifter og tekst. Katrine står sammen med Kathe for bloggens billeder. Nina og Katrine er flyttet hjemmefra i 2014 og har travlt med arbejde, kærester og studier. Så det er primært Kathe, der pt er aktiv på bloggen.Du kan læse mere om Kathe i dette interview, som blev bragt på DenOmvendteVerden i august 2016.

På bloggen poster vi opskrifter af mad, som vi laver i vores køkkener til hverdag, fest og hygge. Det kan være alt fra lækre opskrifter på slankemad og desserter til hurtige aftenmadsretter, når vi ikke lige har tid til det store og komplicerede.

Her har vi skrevet lidt om, hvilke køkkenmaskiner vi bruger i vores køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

I hverdagen spiser meget lidt eller intet stivelse, altså intet brød, pasta, ris etc. Næsten al vores mad er inspireret af LCHF (low carb high fat) eller som det mindste low carb – dvs uden sukker og gluten.  Vi er ikke hysteriske og spiser en gang imellem “almindeligt” mad. Den mad, som vi blogger om, er den mad, som vi spiser umiddelbart efter, at billederne er taget.Katrine og Nina RavHer kan du læse mere om, hvilke produkter vi bruger i vores LCHF  køkken – og hvor de evt kan købes (indeholder reklame i form af affiliatelinks).

Vi har selv skrevet indlæg og taget billeder på Ravfood, med mindre andet er angivet. Vi linker altid til andre bloggere, når vi har fundet inspiration hos dem. Du må meget gerne “låne” vores opskrifter, bare du linker til det oprindelige indlæg. Hvis du gerne vil bruge vores billeder, skal du lige kontakte os først.I 2012 fik Kathe en slem rygskade – og pengene fra erstatningen blev bl.a. brugt til et fint, nyt Ravfood køkken.

Mange hilsner Nina, Katrine og Kathe Rav

PS Du er altid meget velkommen til at sende os en personlig besked:

Advertisements

7 thoughts on “Familien Rav

  1. Lisbeth Degn siger:

    I er til stor inspiration. Nærværende og levende. Tak fordi i også giver fif om hvor man kan købe gode alternativer til ex friskost mv.
    Når folk spørger til hvor jeg har Hokkaido suppe opskrften fra og jeg så linker direkte fra bloggen er det det i mener? Jeg kopiere ikke.

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Lisbeth
      Tak for roserne 🙂
      Du må naturligvis meget gerne linke til vores opskrift. Vi vil ikke så gerne have, at man kopierer opskriften direkte og lægger den på sin egen blog eller lignende UDEN at linke.
      Mvh Kathe

      Like

  2. Lis siger:

    Jeg mangler en knap som jeg kan klikke på hvis jeg vil udskrive en af alle Jeres gode opskrifter – eller er der noget jeg har overset på siden?

    Like

    • ninarav siger:

      Nej, det har vi desværre ikke. Men hvis du går ind på opskriften, burde du blot kunne højreklikke på den og vælge at udskrive den :). Ellers plejer der også at være en knap øverst i højre hjørne, hvor man kan gøre det :). Bare sørg for at være inde på opskriften, så du ikke printer alle sammen ud ;).

      Like

  3. Lis siger:

    Kære Kathe og datter
    Tillykke med Jeres meget flotte og spændende hjemmeside/Blog.
    Her rigtig mange gode link og opskrifter.
    Mange hilsner
    Lis

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s