Velkommen til Ravfood, som er vores familie blog. Vi er en mad- og sundhedsglad mor og hendes 2 tvillingedøtre (mændene i familien er knap så sundhedsorienterede). For at samle og bevare vores familieopskrifter valgte vi i slutningen af 2012 at oprette Ravfood.
Vores familie består af:
- Kathe Rav, sygeplejerske, amatørfotograf og LCHF madnørd på 53 år
- Nina Rav, psykologi studerende og low carb madnørd på 21 år
- Katrine Rav, ingeniør studerende og amatørfotograf på 21 år
- Far Ivan, der ikke er så meget for al vores sunde mad (så han får lidt kager og stivelse i ny og næ)
- Storebror Mathias, som studerer og bor i Århus.
Kathe og Nina står for opskrifter og tekst. Katrine står sammen med Kathe for bloggens billeder. Nina og Katrine er flyttet hjemmefra i 2014 og har travlt med arbejde og studier mm, så det er primært Kathe, der pt er aktiv på bloggen.
På bloggen poster vi opskrifter af mad, som vi laver i vores køkken til hverdag, fest og hygge. Det kan være alt fra lækre opskrifter på desserter til hurtige aftenmadsretter, når man ikke lige har tid til det store og komplicerede.
I hverdagen spiser meget lidt eller intet stivelse, altså intet brød, pasta, ris etc. Næsten al vores mad er LCHF (low carb high fat) eller low carb. Den mad, vi blogger om, er den mad, som vi spiser umiddelbart efter, billederne er taget.
Vi har selv skrevet indlæg og taget billeder på Ravfood, med mindre andet er angivet. Du må meget gerne “låne” opskrifter fra bloggen, bare du linker til det oprindelige indlæg. Hvis du gerne vil bruge vores billeder, skal du lige kontakte os først.
Mange hilsner Nina, Katrine og Kathe Rav
PS Du er også meget velkommen til at sende os en personlig besked:
Hej Kathe
Det kunne jeg godt forstille mig. Jeg elsker selv ar lave mad med min mor, men vi har da også haft vores kampe 🙂 glædelig nytår
LikeLike
Hvor er det fantastisk at i har starte en blog sammen og lavet det til et mor/datter projekt.. High five herfra!
De bedste hilsner
Samantha Fotheringham
LikeLike
1000 tak. Vi er også glade for, at vi kom igang – især fordi vi nu har vores familieopskrifter samlet på et sted (og sikret for fremtiden). Projektet har ikke været uden torne – men sådan er det jo, når mødre og døtre arbejder sammen. Dejligt er det ihvertfald.
Mange hilsner Kathe
LikeLike