Linsepostej

Jeg er en af dem, der meget sent er kommet med på spis-mindre-kød-bølgen. Rigtig mange gode mennesker omkring mig både IRL og på de sociale medier spiser grønt, hvilket er ganske inspirerende. Min søde svigerdatter spiser heller ikke kød – af hensyn til klimaet – og det har givet mig det sidste skub til at gå på opdagelse i de mange skønne, grønne opskrifter.

Idag har jeg lavet en lækker linsepostej, som Kirsten Skaarup, der har lavet opskriften, kalder Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej. Jeg har lavet lidt om på den originale opskrift, da jeg ikke er vild med hverken bladselleri eller salvie.

Postejen smager virkelig godt og konsistensen er fin – nærmest som en leverpostej fra Stryhns.  I øvrigt kan jeg varmt anbefale et besøg på Kirstenskaarup.dk, hvor du kan finde en masse spændende plantebaserede opskrifter.

Til dig, der spiser Sense

Hvis du spiser 2 håndfulde postej på 1 stykke rugbrød og supplerer med 1 ekstra håndfuld grønt, vil jeg mene, at du har en fuld spisekasse. Postejen indeholder ca 1/2 linser og 1/2 grønt (svampe, løg, hvidløg).

Jeg har også lavet en bagt udgave. Her rører jeg 2 æg i halvdelen af portionen. Bages ved 200 gr almindelig varme i 50 minutter. Den kan altså også noget – faktisk ved jeg ikke, hvilken version jeg foretrækker.

Linsepostej

Ingredienser

  • 200 g rå, grønne linser
  • 200 g portobellosvampe (eller champignons)
  • 1 stort eller 2 almindelige løg
  • 2 hvidløg (de små, som ligger i en kurv) eller 6 – 8 fed
  • 50 g ristede hasselnødder (eller andre nødder)
  • skrællen af 1 citron
  • 1 god håndfuld persille
  • 1 – 2 spsk frisk rosmarin
  • 2 spsk hoisinsauce (eller soya)
  • 1 – 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • olivenolie til stegning af svampe og løg

Fremgangsmåde

  1. Kog linserne efter anvisning på posen/ pakken
  2. Imens de koger, svitser du først de hakkede portobellosvampe i lidt olivenolie.
  3. Tag dem af panden og svits derefter hakkede løg og hvidløg i lidt olivenolie.
  4. Når linserne er kogt færdige, hældes overskydende væske fra.
  5. Kom svampe, løgblanding, linser, persille, citronskal, rosmarin, hoisinsauce, salt og peber i en foodprocessor og blend det. Du skal kun køre i kort tid – postejen må gerne have struktur. Du kan også vælge at bruge en stavblender.
  6. Hak de ristede hasselnødder og bland dem i postejen.
  7. Smag til med evt ekstra salt og peber. Hvis du ønsker en mere syrlig postej, kan du bruge saften fra citronen (det gjorde jeg ikke).
  8. Postejen kommes på glas og opbevares i køleskabet.

4 thoughts on “Linsepostej

  1. Kathe siger:

    Hej Lis
    Alt vel her i Odense. Der er stadig genbrugskilo, men det er nok bare sådan, det skal være her.
    Vi ( eller jeg) spiser efter Sense principperne og mere plantebaseret end for nogle år siden. Jeg tror, at ca 1/3 eller mere af mine proteiner er plantebaserede. Manden er ikke vild med det – men omvendt har han aldrig været den store kødspiser, så det går nu ganske fint.
    Jeg vil helt sikkert kigge hos Claus Dalby. Flot vægttab, du har opnået på 4 mdr 🙂
    Kh Kathe 😊

    Like

  2. Lis siger:

    Hej igen nu har jeg lavet linsepostej og den smagte til kryds og slange. Jeg har stadigvæk nogle genbrugskilo som skal tabes 😦 Jeg har i min kommentar den 21. august nævnt Claus Dalby’s bøger – det er mere for at skrive at han også har nogle skønne opskrifter hvor jeg tror han har og har fået gode råd fra Kirsten Skårup med hensyn til middagsretter med grønt – men med “Sense” har du nok allerede en masse gode retter med grønt.

    Like

    • Kathe siger:

      Super, at du kunne lide postejen. Her i weekenden lavede jeg den i en bagt version, hvilket også var godt. Dog var der mindre smag i den – men teksturen var virkelig god.
      Ja, Kirsten Skaarup er super god. Jeg er vant til grønt, men ikke så ferm til plantebaserede proteiner, så her kan jeg lære meget.
      Kh Kathe 😊

      Like

  3. Lis siger:

    Hej det er længe siden hvordan går det hos dig? Kirsten Skårup laver rigtig skøn mad. Jeg vil prøve denne her som ser lækker ud!
    Uha, skal du til at være “kødfri” hvad siger manden din tl det? Jeg kan anbefale Claus Dalby’s kogebøger som udelukkende er skønne middagsretter kun med grøntsager, bagte – stegte – og rå salater. Jeg tabte 10 kg ved at spise efter hans opskrifter i 4 mdr.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s