Romkugler med kikærter

Selvom du ikke lige er til kikærter, kan du roligt læse videre. Disse romkugler er godt nok lavet på kikærter, men det kan man slet ikke smage. Konsistensen og smagen er som bagerens romkugler, måske knap så søde. De smager rigtig godt.

Romkuglerne er uden tilsat sukker, idet jeg har sødet dem med udblødte abrikoser og sukrin gold. Mange bruger dadler til sødning, men det havde jeg ikke , så derfor valgte jeg de tørrede abrikoser. Det fungerede super fint.

Det er vigtigt, at du smager romkuglerne til med romessens, kakao og sødning, så du får den kombination, der passer til dine smagsløg.

1 romkugle indeholder ca 40 kalorier.

Sensefordeling i 2-3 romkugler

  • HF 1-2: ingenting
  • HF 3: 1/4 (kikærter)
  • HF 4: 1/4 (abrikoser og havregryn)
  • Fedt: 1/2 spsk (kakao og havregryn)
  • Smagsgiver: sukrin gold, romessens, vaniljepulver, hindbærmarmelade

Romkugler med kikærter

Ingredienser

  • 1 dåse drænede kikærter
  • 6 tørrede abrikoser (eller 4 udstenede dadler)
  • 2 – 3 tsk romessens
  • 2 spsk hindbærmarmelade (evt sukkerfri)
  • 3 – 4 spsk kakaopulver
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 1 dl havregryn
  • 4 spsk sukrin gold (eller sukker)
  • kokos til at trille kuglerne i

Fremgangsmåde

  1. Hæld kogende vand over abrikoserne og lad dem udbløde i 1/2 – 1 time
  2. Hæld kikærterne i en sigte og skyl dem med vand
  3. Blend dem med de udblødte abrikoser, romessens og hindbærmarmelade
  4. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt massen godt sammen (brug evt hænderne, det er nemmest)
  5. Smag på det og tilsæt evt mere romessens, kakaopulver og/ eller sødning
  6. Lad romkuglemassen hvile i køleskabet i 1/2 – 1 time. Den skal stadig være klistret, så kokos kan hænge fast.
  7. Tril 24 romkugler og vend dem i kokosmel
  8. Opbevares i køleskabet.

Opskrifter på romkugler med kikærter findes mange steder på nettet. Jeg har hentet inspiration i denne opskrift fra KvinderUdenFilter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s