Rødkålssalat med æble og sesamfrø

I fredags var vi til nabohygge hos vores lidt nye og meget søde naboer. Værtinden havde lavet en af de bedste rødkålssalater, som jeg længe har smagt. Og jeg har smagt rigtig mange af slagsen. Salaten var med ganske få ingredienser, men med en virkelig god smag. Heldigvis fik jeg en “sådan cirka opskrift” lokket ud af hende – og den kommer her. Rødkålssalat med æble og sesamfrøHemmeligheden bag salaten er de ristede sesamfrø, som klæder rødkålen så fint. Jeg bruger sjældent sesamfrø i salater, men de er en fin erstatning for de nødder eller kerner, som jeg ellers plejer at bruge. I naboens salat var der kun rødkål og sesamfrø – jeg har suppleret med lidt Elstaræbler, som er skåret i tynde stave.

Salaten er ganske hurtig at lave, hvis du som jeg snitter rødkålen i en foodprocessor. Og den kan, som de fleste kålsalater, opbevares i mange dage i køleskabet.

I aften skal vi spise den til en god bøf fra vores nyslagtede ko, men jeg tænker, at den vil også vil passe godt til andestegen, som snart skal på bordet. Rødkålssalat med æble og sesamfrø

Rødkålssalat med æble og sesamfrø

Ingredienser

  • 1 lille rødkål
  • 2 æbler (jeg brugte Elstar)
  • 2 dl sesamfrø
  • 2 tsk groft eller sydesalt
  • friskkværnet peber

Dressing

  • 1 dl olivenolie
  • 1/2 dl vand
  • saften fra 1/2 citron
  • 1/2 dl balsamicoeddike
  • 2 spsk honning eller anden sødning (f.eks. Sukrin Gold, hvis du spiser LCHF/ low carb)
  • evt krydderurter

FremgangsmådeRødkålssalat med æble og sesamfrø

  1. Fjern de yderste blade på rødkålen
  2. Skær kålen i kvarte og skær stokken fra
  3. Snit kålen fint i foodprocessor eller med kniv
  4. Skær æblerne i både (fjern kernerne), herefter i skiver og slutteligt i tændstiktynde stave
  5. Blend ingredienserne til dressingen sammen med en stavblender eller pisker
  6. Smag dressingen til og justér evt med ekstra syre eller sødme
  7. Bland kål og æbler sammen med dressingen
  8. Kværn peber i salaten
  9. Rist sesamfrø og salt på en tør pande, indtil frøene begynder at “poppe”. Pas på, at de ikke bliver for mørke
  10. Sesamfrøene skal først drysses på umiddelbart inden servering, da de ellers bliver bløde
  11. Pynt med krydderurter, hvis du har lyst. 
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s