Risotto med svampe

I min familie er vi alle store fans af risotto! Det er en ret, som kræver en del tid og tålmodighed, da man skal stå længe og røre i maden ofte. Men når det er sagt, synes jeg heller ikke, at det er værre. Denne opskrift er en kombination af Jamie Olivers opskrift på basic risotto, en af hans videoer med svamperisotto samt mine egne rettelser i opskriften ift., hvad jeg elsker.

Når du laver risotto, er det vigtigt at bruge en GOD halvtør vin og en GOD parmesan, da det især er disse ingredienser, som får risottoen til at smage godt. Jeg foretrækker at servere risottoen med en god ovnstegt kylling og grøn salat.

Denne gang lavede jeg risottoen og min mor Kathe købte grillkyllinger og  lavede en virkelig lækker rødbedesalat til!  Vi fik det hele til en skøn søndagsmiddag med min søster,  vores kærester og forældre.

Og ja, det er ret svært at lave risotto i en lav-kalorie, lowcarb eller LCHF version. Tag i stedet for evt. en lidt mindre portion og nyd det fuldt ud!

Velbekomme 😀
– Nina Rav

Risotto med svampe

Ingredienser

  • 1,5 løg el. 3 små (erstat gerne med skallotteløg)
  • 40-60 g bladselleri, finthakket
  • 3 hvidløg finthakket
  • 60g + 60 g smør + 1,5 spsk olivenolie
  • 1 lille tsk tørret timian el 1 spsk frisk
  • 600g risottoris (kan købes i Rema1000 og Kvickly)
  • 2 glas hvidvin (den du har lyst til at drikke)
  • salt
  • 1200-1500 ml VARM grøntsags el. kylling bouillon
  • ca. 15, gerne blandede, svampe  + 12  opblødte kantereller (+ det vand de har stået iblød i)
  • 6 gode spsk. revet parmesan + ekstra til servering

Fremgangsmåde

  1. Løg, hvidløg og bladselleri finthakkes og steges (“svedes”) ved lav varme i 60 g smør + 1,5 spsk olivenolie med 1/2 tsk tørret timian (brug gerne frisk, men tilsæt det så senere). Det skal steges ved så lav varme, at løgene ikke får farve af det (ca 15 min).
  2. Når løgene er blevet bløde og blanke tilsættes de 600 g risotto-ris. Skru herefter en smule op for varmen (ca. medium-medium/høj) Efter 5-10 minutters tid ca., vil risene se blanke ud.
  3. Tilsæt din hvidvin og rør
  4. Når vinen næsten er kogt ind, begynder du at tilsætte store skefulde (fx suppeopøserfulde) med bouillon , og 2 knivspidser salt.  Ca. én skefuld af gangen. Risottoen må hverken være for våd eller tør.
  5. Tilsæt her dine svampe og evt. 1 dl svampevand fra de opblødte kantareller
  6. Bliv ved med at røre ofte og tilsætte bouillon, når nødvendigt. Hvis du er bange for ikke have nok væske, kan du koge lidt vand i el-kedlen.  Risene burde være færdige efter de i alt har fået ca. 20-30 minutter, men smag dem undervejs og tjek efter. De må gerne være en lille smule “underkogt”/ al dente, da de skal stå i 5 min og “trække
  7. Når risene er “færdige” tilsættes 60 g smør + 6 gode spsk revet parmesan .
  8. Læg låg på og lad det stå af varmen i 5 min
  9. smag til med salt og  evt syre (balsamicoeddike el æblecidereddike)
  10. Pynt evt. med parmesan og frisk timian 
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s