Vægttab, diætist og en cremet grøntsagssuppe med kun 100 kcal/ portion

Idag har jeg haft et rigtigt spændende møde med klinisk diætist Diana Kaiser. Mange af jer kender hende sikkert fra bogen “Ned i vægt med LCHF”, som jeg har anmeldt her på bloggen. Hvis du følger bloggen, vil du også vide, at jeg i nogle år har kæmpet med + 20 kg på sidebenene. Jeg har forsøgt vægttab vha flere proteiner, LCHF og senest vha Frk. Skrumps boostkur.

Kostomlægningerne, eller diæterne om man vil, har der ikke været noget galt med. Og jeg har da også tabt mig, mens jeg har været igang. Problemet har været, at jeg ikke har været igang længe nok – og at jeg efterfølgende har taget de tabte kilo på. Igen.
Cremet grøntsagssuppe

Jeg vejer for meget og det er jeg træt af. Det er ikke fordi jeg hader min krop eller sådan – men det er træls med den ekstra delle på maven og med tøj, der strammer for meget. Jeg er desuden begyndt at mærke det i knæene, når jeg går mine daglige 9 km. Så noget skal der ske.

Jeg mener, at det er godt at lære af sine succes´er og succes havde jeg, da jeg fra 2009 – 2010 tabte mig 50 kg med hjælp fra en dygtig diætist. Jeg ved rigtig meget om mad. Om kalorier, om sammensætning, om forbrænding og om madlavning. Men jeg må erkende, at jeg har brug for professionel hjælp til at holde fast, når det bliver svært. Og jeg ved af erfaring, at det er en kæmpe hjælp at have en diætist med på sidelinjen.Cremet grøntsagssuppe

Derfor har jeg købt mig til et vægttabsforløb hos Diana Kaiser. Jeg har valgt DK, fordi hun har arbejdet på samme kostklinik som min tidligere diætist (der ikke praktiserer længere) og fordi hun har erfaring med vægttab på LCHF.

Vi har idag lagt gode planer og jeg er max motiveret. Jeg ved, at jeg er god til at følge en plan, så jeg taber mig. DK og jeg har som det måske vigtigste lavet en aftale om, at jeg fortsætter mit forløb hos hende i 12 måneder efter, at jeg er kommet i mål. For mig har vedligehold nemlig været en noget større udfordring end selve vægttabet.

Dagens opskrift er en nem, utrolig velsmagende og dejligt mættende grøntsagssuppe med kun 100 kalorier i en portion på 400 ml. Suppen indeholder få proteiner, så det vil være en god idé at supplere med f.eks. rejer, kylling eller andet proteinrigt fyld.

Opskriften er fra Diana Kaiser – og jeg har fået lov til at bringe den her. Jeg spiste iøvrigt suppen sammen med 1 skive proteinbrød fra Kohberg og 30 g 20 + ost. Det gav mig en mættende frokost for 238 kalorier.

LCHF´isering af retten: byt kaffefløden ud med piskefløde og en klat smør, drop brødet og drys osten ovenpå suppen.

Cremet grøntsagssuppe med 100 kcal/ portion

Ingredienser

  • 1 l vand
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 250 g blomkål
  • 250 g porre
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 2 dl kaffefløde
  • friskkværnet peber

Du kan erstatte blomkål og porrer med 500 grøntsager efter eget valg

Fremgangsmåde

  1. Kog vandet
  2. Tilsæt rensede grønsager, som du har skåret i grove stykker
  3. Lad det koge i ca 10 minutter
  4. Tilsæt bouillonterninger, spinat og kaffefløde
  5. Kog op og blend det med en stavblender
  6. Server med friskkværnet peber.

Næringsindhold/ 100 g (1 portion = 400 g):

  • Kalorier: 26
  • Protein: 1,1g
  • Kulhydrat: 1,8 g
  • Fedt: 1,4 g
Reklamer

2 thoughts on “Vægttab, diætist og en cremet grøntsagssuppe med kun 100 kcal/ portion

  1. Rosa siger:

    Tak for dit ærlige og ligefremme indlæg. Kampen mod de ekstra kilo kan være livslang! Kræver stor udholdenhed… og konstant fornyelse af motivation og engagement. Dejligt at høre hvordan du gang på gang kommer op til overfladen med ny energi. Så smittende og motiverende ^_^
    Ønsker dig rigtig god fornøjelse med Kaiser og glæder mig til at følge med fra sidelinjen. Hep hep!

    Like

    • Kathe siger:

      Hej Rosa
      Mange tak for ordene. Ja, det er til tider ganske udfordrende med de ekstra kilo – men ganske sjovt, når de rasler af.
      Jeg bliver hurtigt motiveret og begejstret – men er indimellem også for hurtig til at miste begge dele.
      Jeg skal nok komme med opdateringer herinde – det hjælper mig nemlig også til at holde fast.
      Kh Kathe

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s